Enstavelsessprog er sprog, hvori ethvert ord lydligt består af en enkelt stavelse.

Faktaboks

Også kendt som

monosyllabiske sprog

Enstavelsessprog omtales også ofte som isolerende eller analytiske, dvs. sprog, hvori hvert betydningselement optræder som et selvstændigt ord. I sprog af disse typer udtrykkes grammatiske forhold derfor især vha. ordstilling og særlige funktionsord, der fx kan informere om tal, tid, aspekt eller modalitet.

Sprog, som er helt isolerende og/eller udelukkende består af enstavelsesord, kendes ikke. Afvigelser kan skyldes fx sammensætninger, afledninger eller lån af ord udefra. Mange sprog kommer dog de logiske idealformer forholdsvis nær, fx kinesisk, thai og vietnamesisk, der tilhører de øst- og sydøstasiatiske sprogfamilier sino-tibetansk, tai-kadai og mon-khmer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig