Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

balkanlingvistik

Oprindelig forfatter JIQv Seneste forfatter Redaktionen

balkanlingvistik, beskrivelse af balkansprogforbundet, der omfatter albansk, bulgarsk, makedonsk, nygræsk og rumænsk. Væsentlige fællestræk for disse sprog er: Manglende infinitiv, sammenfald af genitiv og dativ i én kasus, efterhængt bestemt artikel (dog ikke i nygræsk), dannelse af fremtid ud fra nutid ved foranstillet partikel, som har sin oprindelse i et verbum med betydningen 'ville'. I balkansprogforbundet træffes endvidere mange fælles kulturord, der har rod i mellemøstlige sprog, specielt i iransk og arabisk. Disse kulturord er formidlet via tyrkisk. Den moderne balkanlingvistik er grundlagt af danskeren Kristian Sandfeld med værket Balkanfilologien. En Oversigt over dens Resultater og Problemer (1926).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørn Ivar Qvonje: balkanlingvistik i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=43455