Faktaboks

V.U. Hammershaimb

Venceslaus Ulricus Hammershaimb

Født
25. marts 1819, Steggård, Vågø, Færøerne
Død
8. april 1909, København
Portræt af V.U. Hammershaimb
V.U. Hammershaimb
Af /Det Kgl. Bibliotek.
Licens: CC BY 2.0

V.U. Hammershaimb var en færøsk præst og filolog. På Færøerne hyldes Hammershaimb som grundlægger af færøsk retskrivning, og gennem en lang karriere udgav han kvad, folkesagn og andre folkeminder med brug af den nyudviklede stavemåde. Hans fødselsdag, den 29. marts, fejres på Færøerne som Modersmålsdag.

V.U. Hammershaimbs unge år

Venceslaus Ulricus Hammershaimb var søn af Jørgen Frantz Hammershaimb (1767-1820), der var den sidste færøske Lagmand fra 1805 indtil embedet blev afskaffet i 1816. Kort efter at Venceslaus Ulricus blev født i 1819, døde faderen, og familien flyttede fra lagmandsresidensen Steggård på Vågø til hovedstaden Thorshavn. Der voksede Venceslaus Ulricus op blandt Færøernes lærde og litterære eliter, hvor han lærte at læse og skrive af bl.a. amtskontorist Jens Davidsen (1803-1878), Thorshavns sognepræst Christen Pram Gad (1801-1877) og Hammershaimbs egen farfar, fogeden Wenceslaus Hammershaimb (1744-1828). Ifølge egne beretninger hørte V.U. Hammershaimb også som barn handelsforvalteren Jacob Nolsøe (1775-1869) læse de islandske sagaer op med færøsk udtale.

Som tolvårig flyttede V.U. Hammershaimb sammen med sin mor og søster til København, hvor han gik på Borgerdydskolen på Christianshavn. Han læste senere teologi på Københavns Universitet og boede på kollegiet Regensen, hvor han omgikkes med mange islændinge og lærte at tale islandsk.

Voksenliv og studier af færøsk

Som student i København protesterede Hammershaimb i 1844 imod, at medlemmer af Stænderforsamlingen i Roskilde opfattede det færøske sprog som en fordærvet dansk dialekt. Han indsendte anonymt et læserbrev med titlen “Det færøiske Sprog” til Kjøbenhavnerposten, som senere blev genudgivet af Svend Grundtvig i bogen Dansken paa Færøerne 1845. Samme år oprettede Hammershaimb og Grundtvig et selskab til fremme af det færøske sprog, til dels ved at udgive tekster på færøsk.

I januar 1847 blev Hammershaimb inddraget i udgivelsen af fire trylleformularer på færøsk, udgivet i tidsskriftet Annaler for nordisk Oldkyndighed og Historie 1846 af Det Kongelige Nordiske Oldskriftsselskab. Selskabets sekretær, C.C. Rafn, bad den islandske filolog Jón Sigurðsson at genskrive de fire trylleformularer med en retskrivning, der ligner islandsk, og at konferere med Hammershaimb som indfødt færing at tilpasse retskrivningen til sproget.

I 1847 tog Hammershaimb embedseksamen, hvorefter han rejste til sin hjemstavn Færøerne efter anbefaling fra C.C. Rafn. Formålet på rejsen var at indsamle færøske kvad og andre folkeminder.

Hammershaimb blev gift i 1855 med Elisabeth Christiane Augusta Gad (1829-1908), datter af Christen Pram Gad. Samme år blev fik han første præsteembede på Færøerne som sognepræst på Nordstrømø. I 1866 blev han sognepræst på Østerø og 1867 provst for hele Færøerne, hvor han sad frem til 1878, da han blev indstillet til sit sidste præsteembede i Lyderslev sogn på Sjælland.

Hammershaimb besøgte Færøerne en sidste gang i 1893. I 1898 blev han pensionist og flyttede til København. Efter sin død i 1909 blev han begravet i Lyderslev Kirke.

Hammershaimbs værker

Gennem sit virke udgav Hammershaimb flere færøske tekster ved den nyudviklede retskrivning. Sammen med “Færøeske Trylleformularer”, der lagde grund til retskrivningen, udgav Hammershaimb tre folkesagn, han havde indsamlet på sin første rejse til Færøerne i 1841, og skrev også en kort forklaring over færøsk udtale.

Efter sin rejse i 1847-1848 udgav Hammershaimb det første kvad udgivet ved retskrivning, Oluvas Kvad, i Antikvarisk Tidsskrift 1848-1849. I næste bind af samme tidsskrift udgav Hamemrshaimb flere kvad samt andre folkeminde, bl.a. barneviser, gåder og ordsprog.

Hammershaimbs “Færøisk Sproglære”, der udkom i Annaler for nordisk Oldkyndighed og Historie 1854, var den første trykte beskrivelse af færøsk grammatik.

I bogform udgav Hammershaimb to bind af Færøiske Kvæder (1851-1855). Hans største værk, Færøsk Anthologi (1891), udkom også i to bind og indeholder flere genudgivelser og nyudgivelser af færøske tekster samt en omfattende introduktion til det færøske sprog samt Færøernes kultur og folkeminder.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig