Fu Maoji, 1911-1988, kinesisk sprogforsker, fra 1950'erne vicedirektør for Institut for Minoritetssprog ved Kinas Videnskabelige Akademi og fra 1979 medlem af Statskommissionen for Nationalitetsanliggender. Fu har arbejdet såvel med kinesiske dialekter som med minoritetssprog i Kina; han er især kendt for sin forskning i de yi-burmesiske sprog yi og naxi.