Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Yuen Ren Chao

Oprindelig forfatter SEge Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/4582/=ud_a_218453.mp3?revision=1

Yuen Ren Chao, Zhao Yuanren, 1892-1982, kinesisk-amerikansk sprogforsker, født 1892 i Tianjin, fra 1947 professor ved University of California i Berkeley, 1981 professor honoris causa ved Peking (Beijing) Universitet, død 1982 i Boston. Han studerede matematik, fysik og filosofi i USA, beskæftigede sig med kinesisk og vestlig musik og fra 1920 først og fremmest med sprog. Hans værk fra 1925 om Pekingdialekten beijinghua blev en vigtig kilde til definitionen af det moderne kinesiske standardsprog.

Chaos publikationer omfatter dialektologi, fonetik og fonologi, grammatik, leksikografi og sprogfilosofi, og han betragtes som en af sociolingvistikkens grundlæggere. Hans kinesiske oversættelse af Lewis CarrollsAlice in Wonderland og Through the Looking-Glass blev beundret og efterlignet. Hans enkle forslag til en ny kinesisk skrift, baseret på tegnene, blev dog hverken accepteret på Taiwan eller på fastlandet.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Søren Egerod: Yuen Ren Chao i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=55944