Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Paul Benedict

Oprindelig forfatter SEge Seneste forfatter Redaktionen

Paul Benedict, 1912-1997, amerikansk antropolog, sprogforsker og psykiater. Benedict udførte omfattende lingvistiske studier i Kina og Sydøstasien 1937-38. Under 2. Verdenskrig arbejdede han for den amerikanske regering som ekspert i sydøstasiatiske sprog.

I 1942 fandt Benedict i Vietnam og Kina en række mindre sprog, som danner overgang mellem thai (siamesisk) og austronesisk (malajo-polynesisk). Han påviste, at thai ikke som antaget er urbeslægtet med kinesisk, men med de austronesiske sprog. Han dokumenterede desuden i 1990 en sammenhæng i ordforrådet mellem den austronesiske sprogfamilie og japansk og foreslog sprogfamilien austrojapansk. Både slægtskabet og betegnelsen er omstridt, da japansk også har forbindelse med altaiske sprog. Benedict skrev i 1942-43 en oversigt over slægtskabsforholdene inden for en stor gruppe af syd- og sydøstasiatiske sprog Sino-Tibetan, a conspectus (først udgivet i 1972).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Søren Egerod: Paul Benedict i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 26. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=45673