Faktaboks

Robert Martin
Født
21. august 1936, Strasbourg
Nationalitet
Fransk

Robert Martin er en fransk sprogvidenskabsmand. Han var professor i lingvistik fra 1971 ved universitetet i Metz og ved Sorbonne 1979-1997. Han har været medarbejder ved det største franske ordbogsværk Trésor de la Langue Française og direktør for L'Institut national de la langue française 1992-1997.

Martin har udviklet en logisk beskrivelse af sproglig betydning med grundbegreberne "vag sandhed", "mulige verdener" og "trosuniverser", jf. et af hans hovedværker Pour une logique du sens (1983).

Derudover har han udgivet især sproghistoriske studier (særligt middelfransk), bl.a. Histoire de la langue française (2 bind, 1985, 1995) samt en indføring i lingvistik Comprendre la linguistique (2014, 3. udgave).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig