Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Rasmus Rask

Oprindelig forfatter VW Seneste forfatter Redaktionen

Rasmus Rask  nåede i sit korte liv ikke den ønskede anerkendelse, hverken i sit hjemland eller internationalt, og han blev efterhånden plaget af tungsind og forfølgelsesforestillinger. Hans tilhørsforhold til barndomsegnen var stærkt. Han betegnede således sig selv som bondens søn fra Fyn og lod sit gravmæle på Assistens Kirkegård i København smykke med sentensen Sit Fædreneland skylder man alt, hvad man kan udrette. Samtidigt stik.

Rasmus Rask nåede i sit korte liv ikke den ønskede anerkendelse, hverken i sit hjemland eller internationalt, og han blev efterhånden plaget af tungsind og forfølgelsesforestillinger. Hans tilhørsforhold til barndomsegnen var stærkt. Han betegnede således sig selv som bondens søn fra Fyn og lod sit gravmæle på Assistens Kirkegård i København smykke med sentensen Sit Fædreneland skylder man alt, hvad man kan udrette. Samtidigt stik.

Rasmus Rask, Rasmus Kristian Rask, 1787-1832, dansk sprogforsker, tildelt professortitlen ved Københavns Universitet i 1818, professor i litteraturhistorie fra 1825 og i orientalske sprog fra 1831; fra 1814 underbibliotekar og fra 1829 overbibliotekar ved Universitetsbiblioteket i København. Rasks videnskabelige virksomhed blev muliggjort af støtte fra velyndere, og først med ansættelsen i 1831, året før han døde af tuberkulose, fulgte tilfredsstillende vilkår, bl.a. aflønning som professor.

Rask, der kom fra beskedne kår, blev student fra Odense Latinskole 1807. Fra 1808 studerede han teologi ved Københavns Universitet, men foretrak snart sprogvidenskaben, hvor han først arbejdede med islandsk, jf. hans oldislandske grammatik, Vejledning til det Islandske eller gamle Nordiske Sprog (1811). Hans indsats på dette område har medført, at han for eftertiden står som grundlæggeren af nordisk filologi. Hans andet betydningsfulde forskningsområde var komparativ lingvistik, jf. hans i 1815 prisbelønnede værk Undersögelse om det gamle Nordiske eller Islandske Sprogs Oprindelse (1814, udgivet 1818).

Den største del af sit liv tilbragte Rask med indsamling af materiale til sammenlignende studier på sine mange og lange rejser, bl.a. til Sverige 1812, til Island 1813-15 og gennem Rusland og Persien til Indien 1818-23. På sidstnævnte rejse lærte han sig bl.a. sanskrit, pali, avestisk, persisk og arabisk og erhvervede en række håndskrifter på pali og avestisk, som han senere skænkede Universitetsbiblioteket.

Annonce

Rask var en usædvanlig sprogteoretisk begavelse. I kraft af sit vældige kildemateriale opnåede han passiv beherskelse af et stort antal sprog, hvilket satte ham i stand til at gennemføre en sammenlignende analyse af lydlige og grammatiske strukturer med henblik på en bestemmelse af de indoeuropæiske sprogs slægtskab. Da hans mange værker var skrevet på dansk, og da nogle forblev ufærdige manuskripter, blev en del af hans resultater inden for den komparative lingvistik i europæisk sammenhæng formidlet af andre, først og fremmest Franz Bopp og Jacob Grimm, men hans oversatte arbejder om andre sprog har senere vundet international anerkendelse.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Vibeke Winge: Rasmus Rask i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=148764