K.J. Lyngby var en dansk sprogforsker. Fra 1862 var han docent og fra 1869 professor i nordisk filologi ved Københavns Universitet.
Med baggrund i Rasmus Rasks sprogsammenligning og komparativ lingvistik i øvrigt overførte Lyngby teorien om lovmæssighed i sprogs udvikling til dialektforskningen, idet han anså de enkelte dialekter for selvstændige sprog. I perioden 1854-1861 optegnede han jyske dialekter med en lydskrift, som han selv havde udarbejdet. Han benyttede både lydskrift og optegnelser i hovedværket Bidrag til en Sønderjysk sproglære, 1858, og begge dele blev siden benyttet af H.F. Feilberg i hans jyske ordbog.
Det var Lyngbys fortjeneste, at sønderjysk blev klassificeret som en dansk dialekt i modsætning til fx frisisk og plattysk.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.