Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

I. Levin

Oprindelig forfatter AKark Seneste forfatter Redaktionen

I. Levin, Israel Levin, 1810-1883, dansk filolog. Levin blev student 1829, men fuldførte ikke en akademisk uddannelse. Mens andre filologer især studerede oldnordisk og gammeldansk, gjorde Levin sig gældende som kender af dansk sprog fra 1500-t. indtil samtiden, bl.a. med gode udgaver af Holberg (1856-61) og Wessel (1862).

Men ved sin kritik af andres resultater og synspunkter indviklede Levin sig ofte i tidsrøvende stridigheder, og første bind af hans Haandbog i det danske Sprogs Grammatik (1844) med lydlæren og en lille del af formlæren blev aldrig fortsat. Hans usædvanlige indsigt i sin tids danske rigssprog træder frem i Til Kritiken af det Synonyme i Dansk (1860) og i ca. 150.000 efterladte sedler med ordbogsstof, som langt senere fik stor betydning for Ordbog over det Danske Sprog.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Allan Karker: I. Levin i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 7. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=116293