Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Hans Basbøll

Oprindelig forfatter NKRi Seneste forfatter Redaktionen

Hans Basbøll, f. 1943, dansk sprogforsker, professor ved Syddansk Universitet i Odense siden 1975; medlem af Dansk Sprognævn 1991-97. Siden 1998 tilknyttet Center for Børnesprog som leder af bl.a. projektet Danske Børns Sprogtilegnelse.

Det danske stød har været fokus for mange af Basbølls undersøgelser, men hans beskæftigelsesområde spænder bredt inden for hovedsagelig dansk fonetik og fonologi samt morfologi, i både deskriptivt, kognitivt og tilegnelsesmæssigt perspektiv. Hans seneste bog The Phonology of Danish (2005), hvori han bl.a. præsenterer nye analysemodeller for interaktionen mellem fonologi og morfofonologi, er den mest omfattende beskrivelse af dansk fonologi.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Naja Riegels: Hans Basbøll i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=44467