Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Nikolaj Trubetskoj

Oprindelig forfatter JN-S Seneste forfatter Redaktionen

Nikolaj Trubetskoj, 1890-1938, russisk lingvist, fra 1922 professor i slavisk filologi i Wien. Trubetskoj, der fra 1928 var den førende lingvist inden for Pragerskolen, udgav et antal væsentlige sproghistoriske arbejder, bl.a. om oldkirkeslavisk og polabisk.

Hans hovedindsats lå dog inden for fonologien, jf. Grundzüge der Phonologie (udgivet posthumt 1939), der er et grundlæggende bidrag til moderne fonologisk metode og teori. Trubetskoj skelnede skarpt mellem fonologi og fonetik og anså de fonologiske oppositioner for primære for beskrivelsen af sprogs lydside. Han introducerede tillige morfofonologien som en selvstændig disciplin.

Hans nærmeste fagfælle, R. Jakobson, videreudviklede en række af Trubetskojs begreber i sin teori om distinktive træk.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jens Nørgård-Sørensen: Nikolaj Trubetskoj i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=174666