Louis Hjelmslev

Louis Hjelmslev var en dansk sprogforsker, 1937-1965 professor i sammenlignende sprogvidenskab ved Københavns Universitet.

Louis Hjelmslev er internationalt kendt og har præget en hel generation af danske sprogforskere ikke blot ved sin undervisning, men endnu mere gennem møderne i Lingvistkredsen, som han var med til at oprette i 1931, og hvis formand han var næsten uafbrudt indtil sin død. Han var en blændende debattør og en stærk og særpræget personlighed.

Louis Hjelmslevs disputats, Études baltiques (1932), behandler et sproghistorisk emne, men hans hovedindsats ligger inden for den almene sprogvidenskab og først og fremmest i udformningen af sprogteorien glossematik, som han udarbejdede sammen med Hans Jørgen Uldall. Mange af synspunkterne i denne teori er foregrebet i hans første bog, Principes de grammaire générale (1928), der behandler almene love for sprogbygning. 1932-1935 udgav han Rasmus Rasks værker og gav en ny tolkning af hans livsmål som sigtende mod sprogtypologi snarere end sproghistorie. La Catégorie des cas (1935-1937) behandler semantiske aspekter af kasussystemer og giver et vigtigt bidrag til almen semantik.

Hjelmslevs hovedværk, Omkring Sprogteoriens Grundlæggelse (1943), bringer en indførelse i glossematikkens forudsætninger og dens almene træk. Udgivelsen af selve teorien blev imidlertid forsinket; Uldall udgav 1. del 1957, mens Hjelmslevs tiltagende sygdom forhindrede ham i at færdiggøre 2. del. Et efterladt udførligt resumé blev udgivet i 1975. Sproget (1963), en kort indførelse i sprogvidenskaben, er Hjelmslevs lettest tilgængelige værk.

Han var søn af Johannes Hjelmslev.