Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Kristoffer Nyrop

Oprindelig forfatter MHers Seneste forfatter Redaktionen

Kristoffer Nyrop, 1858-1931, dansk sprogvidenskabsmand, professor i romansk sprog og litteratur ved Københavns Universitet 1894-1928; bror til Camillus Nyrop.

Kristoffer Nyrop var den egentlige grundlægger af den romanske filologi i Danmark. Hans hovedindsats falder inden for det historiske studium af de romanske sprog, jf. disputatsen Adjektivernes Kønsbøjning i de romanske Sprog (1896) og frem for alt Grammaire historique de la langue française, 1-6 (1899-1930), som udgør en syntese af den historiske sprogvidenskabs resultater.

En særlig interesse viede Nyrop ordenes historie, jf. de populærvidenskabelige essays i Ordenes Liv, 1-6 (1901-34). Han udgav desuden synkrone beskrivelser af de romanske sprog, grammatikker over såvel spansk som italiensk samt en fransk fonetik.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Michael Herslund: Kristoffer Nyrop i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=133722