Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Karl Verner

Oprindelig forfatter HFN Seneste forfatter Redaktionen

Karl Verner. Efter studentereksamen fra Aarhus Katedralskole i 1864 gennemførte Karl Verner omfattende sprogstudier i København, og efter et års studieophold i Rusland blev han i 1873 magister i slavisk. Derefter blev han af økonomiske og helbredsmæssige grunde nødt til at vende tilbage til familien i Århus det næste par år. Det var her, at han i begyndelsen af 1875 fik den geniale tanke at sammenkæde germansk hæmmelydsvariation med indoeuropæiske trykforhold. Udateret fotografi.

Karl Verner. Efter studentereksamen fra Aarhus Katedralskole i 1864 gennemførte Karl Verner omfattende sprogstudier i København, og efter et års studieophold i Rusland blev han i 1873 magister i slavisk. Derefter blev han af økonomiske og helbredsmæssige grunde nødt til at vende tilbage til familien i Århus det næste par år. Det var her, at han i begyndelsen af 1875 fik den geniale tanke at sammenkæde germansk hæmmelydsvariation med indoeuropæiske trykforhold. Udateret fotografi.

Karl Verner, 1846-1896, dansk sprogforsker, fra 1888 professor i slavisk sprog og litteratur ved Københavns Universitet. Verner interesserede sig tillige for komparativ lingvistik og fonetik. Hans videnskabelige produktion var pga. hans selvkritiske holdning sparsom og bestod af et mindre antal tidsskriftartikler om især indoeuropæiske emner. Han opnåede internationalt ry gennem påvisningen af, hvad der senere blev kaldt Verners lov.

Verners lov

Verners sproghistoriske lydlov om en vigtig undtagelse fra den germanske lydforskydning blev offentliggjort 1876 i et tysk sprogtidsskrift i artiklen "Eine ausnahme der ersten lautverschiebung". Afhandlingen fik ved sin påvisning af systematikken i undtagelserne stor betydning for junggrammatikerne.

Lydloven omhandler variationen i germanske sprog mellem hæmmelydene [f], [θ], [χ], [s] og [β], [ð], [ɣ], [z] i indlyd og udlyd. Denne variation tilskrev Verner de oprindelige indoeuropæiske trykforhold, således at ustemte hæmmelyde blev stemte, medmindre den umiddelbart forudgående vokal var trykstærk, fx gotisk fadar 'far' og broþar 'bror', jf. ty. Vater og Bruder, over for oldindisk pitár- og bhrátar-. I den stærke verbalbøjning opstod derved en vekslen mellem former af samme ord med stemt og ustemt konsonant. Disse vekselforhold er senere blevet skjult af efterfølgende lydændringer og analogidannelser. Se også germanske sprog og tysk.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Frede Nielsen: Karl Verner i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=179491