Faktaboks

Jules Gilliéron
Født
21. december 1854, La Neuveville, Schweiz
Død
26. april 1926, Ligerz, Schweiz (fransk: Cergnaux-sur-Gléresse)
Nationalitet
Schweizisk

Jules Gilliéron var en schweizisk sprogforsker, der hovedsagelig virkede som professor i dialektologi ved École des hautes études i Paris fra 1883 til 1926.

Gilliéron udgav det første tidsskrift om dialektologi i Frankrig, Revue des patois gallo-romans (1887-1893), sammen med fonetikeren J.-P. Rousselot. Sammen med fonetikeren Edmond Edmont (1849-1926) udgav han Atlas Linguistique de la France (1902-1910). Begge værker inddrog fonetik som eksakt videnskab.

Værkerne anses som pionerarbejder inden for dialektologi (sproggeografi), idet det byggede på en spørgeskemaundersøgelse og feltarbejde, der omfattede ca. 1900 spørgsmål på 639 lokaliteter i Frankrig. Det dannede skole for dialektforskning, også i Skandinavien, fx den danske romanist Andreas Blinkenbergs arbejder om sydfranske dialekter samt værket Jysk Ordbog.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig