Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Otto Jespersen

Oprindelig forfatter AKark Seneste forfatter Redaktionen

Otto Jespersen. I 1916 lod Jespersen sig portrættere af Gerda Ploug Sarp. Hendes tegning, der samme år blev anvendt som frontispice i Nutidssprog hos børn og voxne, forlener den berømte sprogmand med et skær af diskret selvsikkerhed og afklaret ro. Som yngre kunne Jespersen være skarp i sin saglige kritik af andre, men han mildnedes med alderen. Siden arbejdskampen i 1899 havde Socialdemokratiet hans politiske sympati.

Otto Jespersen. I 1916 lod Jespersen sig portrættere af Gerda Ploug Sarp. Hendes tegning, der samme år blev anvendt som frontispice i Nutidssprog hos børn og voxne, forlener den berømte sprogmand med et skær af diskret selvsikkerhed og afklaret ro. Som yngre kunne Jespersen være skarp i sin saglige kritik af andre, men han mildnedes med alderen. Siden arbejdskampen i 1899 havde Socialdemokratiet hans politiske sympati.

Otto Jespersen, Jens Otto Harry Jespersen, 1860-1943, dansk sprogforsker. Efter skoleembedseksamen i 1887 med fransk som hovedfag og latin og engelsk som bifag kvalificerede Jespersen sig 1891 med doktorafhandlingen Studier over engelske kasus til et professorat i engelsk sprog og litteratur ved Københavns Universitet, som han varetog 1893-1925.

I analysen af sprogets lydside brød Jespersen nye baner med den almene Fonetik (1897-99) og Modersmålets fonetik (1906); forinden havde han i 1890 skabt Danias lydskrift, som er grundlaget for udtaleangivelserne i Ordbog over det Danske Sprog og Den Store Danske Encyklopædi.

Inden for sit universitetsfag skrev Jespersen bl.a. hovedværket A Modern English Grammar on Historical Principles, 1-7 (1909-49) og sproghistorien Growth and Structure of the English Language (1905). Han udmøntede sine idéer om engelskundervisning på basis af talesproget ved at anvende lydskrift ved siden af den normale retskrivning i sine lærebøger, som længe brugtes i næsten alle danske skoler. Til den almene sprogvidenskab hører fx Sprogets logik (1913), Language, its Nature, Development and Origin (1922), The Philosophy of Grammar (1924) og Menneskehed, nasjon og individ i sproget (1925). Med Fremskridt i sproget (1891) og senest i Efficiency in Linguistic Change (1941) forfægtede han sin grundtanke, at sproget som meddelelsesmiddel mellem mennesker vinder ved forenkling af bøjningssystemet, hvorefter fx engelsk og dansk står på et højere udviklingstrin end oldnordisk og latin. Han deltog i udarbejdelsen af det internationale hjælpesprog ido og konstruerede selv novial, jf. Et verdenssprog (1928). Hans værk Nutidssprog hos børn og voxne (1916) vidner om hans levende interesse for de almene mønstre i børns tilegnelse af sproget.

Annonce

Som forsker var Jespersen praktisk orienteret, og med sin altid klare og utvungne fremstillingsform var han en glimrende formidler. Flere af hans danske arbejder blev oversat til fremmede sprog. I 1934 gav Videnskabernes Selskab ham æresbolig i villaen Lundehave ved Helsingør.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Allan Karker: Otto Jespersen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=101351