Faktaboks

Jan Baudouin de Courtenay
Født
1845
Død
1929

Jan Baudouin de Courtenay, 1845-1929, polsk sprogforsker, professor i bl.a. Kraków, Skt. Petersborg og Warszawa.

Baudouin de Courtenay udgav talrige arbejder inden for slavisk og almen lingvistik, men er især kendt for sin indsats inden for fonologisk teori, jf. Versuch einer Theorie phonetischer Alternationen (1895). Han introducerede termen fonem som betegnelse for en abstrakt-psykologisk sproglyd til forskel fra den fysiske sproglyd, og hans lære herom dannede grundlag for den videre udvikling af fonologisk teori i bl.a. Pragerskolen.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig