Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Jacob Wackernagel

Oprindelige forfattere AHyll og EHjo Seneste forfatter Redaktionen

Jacob Wackernagel, 1853-1938, schweizisk sprogforsker, professor i Basel fra 1881, i Göttingen fra 1902 og igen i Basel 1915-36.

Wackernagel har ydet skelsættende bidrag til forskningen i oldgræsk, jf. Sprachliche Untersuchungen zu Homer (1916), og i oldindisk med den endnu uafsluttede Altindische Grammatik (påbegyndt 1896). Mere almenlingvistisk orienteret er hans Vorlesungen über Syntax, 1-2 (1920-24).

Wackernagels navn knyttes især til opdagelsen af, at klitika, dvs. små ubetonede ord, i indoeuropæiske sprog oprindelig altid stod på sætningens 2. plads; siden er denne blevet kendt som Wackernagels plads.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Adam Hyllested, Erik Pihlkjær Hjortshøj: Jacob Wackernagel i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=181697