Hermann Hirt

Hermann Hirt var en tysk sprogforsker, professor i sanskrit og sammenlignende sprogvidenskab i Gießen 1912-1936.

Hirt har bidraget til indoeuropæistikken med bl.a. værkerne Der indogermanische Akzent (1885) og Der indogermanische Ablaut (1900) samt med en indoeuropæisk grammatik i syv bind (Indogermanische Grammatik, 1921-1937).

Ud over rent sproglige problemstillinger interesserede Hirt sig også for indoeuropæernes kultur og historie. Bl.a. i tobindsværket Die Indogermanen (1905-1907) argumenterede han for, at det indoeuropæiske urhjem – det sted, hvor det indoeuropæiske grundsprog blev talt – måtte have ligget i Centraleuropa eller det sydlige Skandinavien. På Hirts tid var denne en af flere konkurrerende hypoteser om urhjemmets placering, men den blev forladt senere i 1900-tallet.