Faktaboks

Christian Bartholomae

Friedrich Christian Leonhard Bartholomae

Født
21. januar 1855
Død
9. august 1925

Christian Bartholomae var en tysk forsker og professor i iranske og indoeuropæiske sprog. Flere af hans værker er milepæle inden for studiet af de ældste iranske sprog, avestisk, oldpersisk og middelpersisk, bl.a. Das altiranische Verbum (1878) og Altiranisches Wörterbuch (1904).

Den skelsættende Bartholomaes lov betegner i sprogvidenskaben udviklingen af stemt aspiration i konsonantgrupper i indisk og iransk, fx bdh i sanskrit lubdha- 'begærlig', af lubh- 'begære' og suffikset -ta-.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig