Carl Vilhelm Trenckner, 1824-1891, dansk orientalist, en af sin tids fineste kendere af det middelindiske sprog pali, jf. hans udgave af den buddhistiske håndbog Milinda-panha (1880). Trenckners righoldige leksikalske seddelmateriale er en del af grundlaget for den store paliordbog, påbegyndt af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab 1924 og afsluttet 2011.