Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

uralske sprog

Oprindelige forfattere AHyll og ET-K Seneste forfatter Redaktionen

Uralske sprog. Af disse sprog, der tales både vest og øst for Ural, er de østersøfinske sprog, fx finsk og estisk, mest konservative mht. såvel struktur som ordforråd. De øvrige uralske sprog har fjernet sig mere fra det fælles ursprog pga. kontakt med nabosprog, i nyere tid især slaviske, men tidligere også tyrkiske sprog. Jukagirisk, som før taltes over det meste af Sibirien fra Jenisej til Kamtjatka, er i dag trængt tilbage til nogle få bygder omkring Kolymafloden.

Uralske sprog. Af disse sprog, der tales både vest og øst for Ural, er de østersøfinske sprog, fx finsk og estisk, mest konservative mht. såvel struktur som ordforråd. De øvrige uralske sprog har fjernet sig mere fra det fælles ursprog pga. kontakt med nabosprog, i nyere tid især slaviske, men tidligere også tyrkiske sprog. Jukagirisk, som før taltes over det meste af Sibirien fra Jenisej til Kamtjatka, er i dag trængt tilbage til nogle få bygder omkring Kolymafloden.

uralske sprog, sprogæt, der tales af ca. 26 mio. i Nord- og Østeuropa samt i Vestsibirien. Sprogættens hovedgrene er de finsk-ugriske sprog og de samojediske sprog. Formentlig blev det uralske grundsprog talt omkring 3500-3000 f.Kr. i den nordlige Uralregion, hvorefter først samojedisk og senere ugrisk og finsk-permisk er udspaltet. Antallet af uralske sprog blev i 1900-t. reduceret betydeligt, ikke mindst som følge af det russiske sprogs dominans. De tidligste skriftlige kilder er ungarske og stammer fra 1100-t.

Frem til 1950'erne regnedes jukagirisk for et isoleret palæosibirisk sprog, men det anses nu for at være fjernt beslægtet med de uralske sprog. Nogle forskere foreslår derfor termen uralo-jukagirisk som betegnelse for hele sprogætten.

Fælles for de uralske sprog er et forholdsvis beskedent antal konsonanter, bl.a. ret få sibilanter, samt især i de vestlige sprog en tendens til vokalharmoni. De uralske sprog er overvejende agglutinerende og har en enkel stavelsesstruktur. Ledstillingen er i fremsættende sætninger oftest SVO, dvs. subjekt-verbum-objekt.

Annonce

I stort set alle uralske sprog findes et fælles oldtyrkisk ordforråd, fx den finsk-ugriske verbalrod ol- 'være, leve' svarende til tyrk. olmak 'være, sidde'. Der findes dog også leksikalske paralleller til indoeuropæisk, fx samojedisk *seytwø 'syv', af indoeur. *séptm, estisk ven 'bror', af indoeur. *wen- 'elske, vinde' og finsk porsas 'gris', af indoeur. *pórkos. Se også østersøfinske sprog.

Uralske sprog
En geografisk opstilling af de uralske sproggrupper fra Norge i vest til Kolymafloden i øst. Ungarsk tales i Centraleuropa, men hører til de ugriske sprog, der oprindelig er hjemmehørende i Sibirien.
  • Finsk-ugriske sprog
    • Samiske sprog
        Samisk omfatter 10 selvstændige sprog, som især tidligere blev regnet for dialekter: sydsamisk, umesamisk, pitesamisk og lulesamisk i det mellemste Sverige og Norge, nordsamisk i det nordlige Sverige, Norge og Finland, enaresamisk omkring Inari i Nordfinland samt skoltsamisk, kildinsamisk, tersamisk og akkalasamisk på Kolahalvøen i NV-Rusland. Sprogene tales af i alt ca. 25.000 i et 150-300 km bredt bælte, der følger Ishavskysten.
    • Østersøfinske sprog
      • Nordlige gruppe:
      • Finsk tales af ca. 5 mio. i Finland, ca. 300.000 i Sverige og ca. 100.000 i Rusland samt af minoritetsgrupper i bl.a. Norge, Canada, USA og Australien.
      • Karelsk tales af ca. 130.000 i russisk Karelen langs den finske grænse samt i Tver- og Valdajdalene NV for Moskva. Dialekten olonetsisk anses af nogle for et selvstændigt sprog.
      • Vepsisk tales af ca. 6000 syd for Onegasøen i NV-Rusland.
      • Lydisk, der danner overgang mellem karelsk og vepsisk, tales af ca. 5000 omkring byen Petrozavodsk i NV-Rusland.
      • Ingrisk eller ingermanlandsk tales af ganske få ved den russiske Østersøkyst mellem Sankt Petersborg og Estland.
      • Sydlige gruppe:
      • Estisk tales af over 1 mio., hovedsagelig i Estland. Dialekten omkring byen Võru i Sydestland anses af nogle for et selvstændigt sprog.
      • Votisk eller vatlandsk blev indtil 2002 talt omkring den russiske by Kingisepp øst for Estland. Dialekten krevinsk, der blev talt i Letland ca. 1450-1850, anses af nogle for et selvstændigt sprog.
      • Livisk omfatter dialekterne livlandsk, der tidligere blev talt i det nordlettiske område Livland, og kurlandsk, der stadig tales af ganske få i Kurland ved Letlands Østersøkyst.
    • Volgaiske sprog
      • Mordvinsk med hoveddialekterne erza og mokša tales af ca. 815.000 i den russiske republik Mordova ved Volgaflodens mellemste løb.
      • Mari eller tjeremissisk tales af ca. 550.000 i den russiske republik Mariel ved Volgaflodens mellemste løb.
    • Permiske sprog
      • Udmurt eller votjakisk tales af ca. 500.000 mellem floderne Kama og Vjatka i den russiske republik Udmurtien samt af mindre grupper i Basjkortostan og Tatarstan.
      • Komi eller syrjænsk tales af ca. 350.000 i den nordrussiske republik Komi vest for Ural. De to hoveddialekter komisyrjænsk og komipermjakisk anses undertiden for selvstændige sprog.
    • Ugriske sprog
      • Ungarsk tales af ca. 14 mio.; over 10 mio. i Ungarn, ca. 1,5 mio. i Rumænien, ca. 760.000 i Slovakiet, ca. 400.000 i den serbiske provins Vojvodina, ca. 220.000 i Ukraine og ca. 70.000 i Israel og ca. 25.000 i Østrig.
      • Ob-ugriske sprog:
      • Khanti eller ostjakisk tales af ca. 12.000 i den Khanti-mansijske Autonome Kreds i Vestsibirien.
      • Mansi eller vogulsk tales af ca. 3000 i den Khanti-mansijske Autonome Kreds.
  • Samojediske sprog
    • Nordsamojediske sprog
      • Nenetsisk eller jurak-samojedisk tales af ca. 25.000 (1995) i det nordlige Rusland og Vestsibirien, bl.a. i Nenetske Autonome Kreds.
      • Enetsisk eller jenisej-samojedisk tales af under 100 omkring floden Jenisej i Nordsibirien.
      • Nganasan eller tavgi-samojedisk tales af ca. 500 ud af en etnisk gruppe på ca. 1300 på Tajmyrhalvøen i Nordsibirien.
    • Sydsamojediske sprog
      • Selkup eller ostjak-samojedisk tales af ca. 1500 på den Vestsibiriske slette mellem floderne Ob og Jenisej.
      • Sajanske sprog taltes tidligere i De Sajanske Bjerge vest for Irkutsk; den sidste taler af kamassisk eller koibal døde i 1989, mens matorisk, også benævnt motorisk, taigi eller karagassisk, gik af brug i 1800-t.

Hertil kommer ifølge visse klassifikationer:

  • Jukagiriske sprog
      Omfatter et enkelt nulevende sprog med varianterne tundra-jukagirisk, der tales af ganske få i det nordøstlige Sakha-Jakutien, og tajga-jukagirisk, der tales af ganske få ved Kolymaflodens mellemste løb i Magadanregionen. Af uddøde sprog kendes omokisk og tjuvansk.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Adam Hyllested, Erik Thau-Knudsen: uralske sprog i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=177323