Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

ungarsk

Oprindelig forfatter Horv Seneste forfatter Redaktionen

Ungarsk. Denne valgplakat fra 1990 for det antikommunistiske parti Alliancen Af Frie Demokrater (SZDSZ) tager udgangspunkt i partiets slogan: Az út Európához. Tiszta múlttal a tiszta jövőért. Szabad Demokraták  'Vejen til Europa. Med en ren fortid for en klar fremtid. Frie Demokrater'.

Ungarsk. Denne valgplakat fra 1990 for det antikommunistiske parti Alliancen Af Frie Demokrater (SZDSZ) tager udgangspunkt i partiets slogan: Az út Európához. Tiszta múlttal a tiszta jövőért. Szabad Demokraták 'Vejen til Europa. Med en ren fortid for en klar fremtid. Frie Demokrater'.

ungarsk, magyar, finsk-ugrisk sprog i den uralske sprogæt; nærmest beslægtet med khanti og mansi. Ungarsk er modersmål for stort set alle i Ungarn og ca. 4 mio. i nabolandene Rumænien (ca. 2 mio.), Slovakiet (ca. 760.000), Serbien (ca. 400.000), Ukraine (ca. 220.000) og Østrig (ca. 70.000) samt for grupper i Kroatien og Slovenien. Som emigrantsprog er ungarsk udbredt i Vesteuropa, Amerika og Australien, og det er således det mest talte af de uralske sprog.

Historie

Det første skriftlige vidnesbyrd på sproget findes i en latinsk tekst fra 1055, der indeholder ungarske suffikser, ord og en enkelt sætning. Den første samlede tekst på ungarsk er fra ca. 1192, Halotti beszéd és könyörgés 'begravelsesprædiken'. Ungarsk er dermed det uralske sprog, der har de tidligste skriftlige kilder.

Skrift

Ungarsk skrives med det latinske alfabet. Skriftsproget blev nærmere fastlagt i slutningen af 1700-t. ved en reform, der udvidede ordforrådet, ikke mindst på videnskabelige områder.

Annonce

Udtale

Ungarsk har 25 konsonanter og 7 vokaler, i, ü, u, o, ö, e, a, som kan være korte eller lange. Længde markeres i skriften med akut accent eller, hvis den korte vokal har trema, med dobbelt akut: í, é, á, ó, ú, ő, ű. Fremmed for dansk er de mange s-lyde; fx udtales sz som [s], s som [ɕ], c som [ʦ] og cs som [ʨ].

Et karakteristisk træk er vokalharmoni, der bestemmes af rodens vokal, jf. vokalskiftet i sidste stavelse i házból 'inde fra huset' over for kertből 'inde fra haven'.

Trykket ligger i ungarsk altid på ordets første stavelse.

Grammatik

Ungarsk er et agglutinerende sprog, hvor grammatiske relationer angives med suffikser, der føjes til roden, uden at denne ændres, fx

Grammatik
épül'bygges'
épület'bygning'
épületem'min bygning'
épületeim'mine bygninger'
épületeimben 'i mine bygninger'

Der eksisterer ikke grammatisk køn, men sproget er rigt på kasus; antallet ansættes til mellem 16 og 28, alt afhængigt af, om endelserne anses for kasusmarkører eller afledningssuffikser.

Verber bøjes ikke blot i person og tal, men også i bestemt og ubestemt form efter det direkte objekt, således at der findes i alt 20 forskellige personendelser, jf. én egy könyvet olvasok 'jeg læser en bog' over for én a könyvet olvasom 'jeg læser bogen', hvor objektets bestemthed ændrer verbalets endelse fra -k til -m.

Ungarsk er syntaktisk af SOV-typen; dvs. subjekt-objekt-verbum. Topikalisering spiller en vigtig rolle, jf. Péter almát eszik 'Peter spiser æblet' over for Péter eszik almát 'det er Peter, der spiser æblet' og almát eszik Péter 'Det er et æble, Peter spiser'; se også fokus og tema.

Ordforråd

Ungarsk bærer præg af tidlige tyrkiske lån fra ca. 500, fx alma 'æble' jf. tyrk. elma, slaviske lån, fx káposzta 'kål' jf. serb. og kroat. kapusta, latinske, fx templom 'kirke' af lat. templum 'tempel', og især fra tysk, fx polgár 'borger' af ty. Bürger. I nyere tid er også engelske ord trængt ind i ungarsk, fx grapefruit og komputer.

I Danmark har bl.a. L. Hjelmslev været blandt de førende forskere af ungarsk, og der er blevet undervist i sproget siden 1979 ved Aarhus Universitet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Judit Horváth: ungarsk i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=176991