Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

samisk

Oprindelige forfattere AHyll og ArKo Seneste forfatter Redaktionen

Samisk.  De samiske sprog opdeles traditionelt i sydsamisk, midtsamisk og østsamisk. De østsamiske sprog bortset fra enaresamisk benævnes også kolasamisk eller russisksamisk. I de fleste tilfælde er nabosprog indbyrdes forståelige.

Samisk. De samiske sprog opdeles traditionelt i sydsamisk, midtsamisk og østsamisk. De østsamiske sprog bortset fra enaresamisk benævnes også kolasamisk eller russisksamisk. I de fleste tilfælde er nabosprog indbyrdes forståelige.

samisk, tidl. lappisk, sproggruppe inden for den finsk-ugriske sprogfamilie i den uralske sprogæt; nærmest beslægtet med de østersøfinske sprog. Det samiske sprogområde strækker sig fra Mellemskandinavien til Kolahalvøen og inddeles i 11 forskellige varianter (heraf ni nulevende), som i politisk sammenhæng oftest betegnes dialekter, men som af de fleste forskere regnes for selvstændige sprog. De seks største har eget skriftsprog. Samiske sprog tales af ca. 25.000; rigtig udbredt er kun nordsamisk, der tales af ca. 75% af samerne i Norge, Sverige og Finland. Tosprogethed er almindelig. Samisk er officielt sprog i begrænsede områder i Nordnorge og Nordfinland. Det fik officiel status som minoritetssprog i Norge 1992, i Finland 1994 og i Sverige 2000 ved de respektive landes ratificering af Europarådets mindretalskonvention.

Det tidligste skriftlige vidnesbyrd på samisk er en ordliste med ca. 100 kildinsamiske ord fra 1500-t. De ældste tekster er fra Sverige fra første halvdel af 1600-t. I 1700-t. udkom den første grammatik og ordbog, som dannede grundlag for det sydsamiske skriftsprog, der blev brugt i bl.a. en bibeloversættelse fra 1811. Omtrent samtidigt er det nordsamiske skriftsprog, som blev videreudviklet af bl.a. Rasmus Rask, og som i 1978 fik en fællesnordisk retskrivningsstandard.

Karakteristiske sproglige træk i samisk er bl.a. stadieveksling og en forholdsvis formrig morfologi. Foruden singularis og pluralis har samisk bevaret dualis (total) i personlige pronominer, possessiv-suffikser og verbalbøjningen. Det ældre ordforråd er præget af langvarige kontakter med især germanske og baltiske sprog, mens norsk, svensk, finsk og russisk har haft indflydelse i nyere tid. Et særligt bemærkelsesværdigt lån er nordsamisk nuorta 'syd', der egentlig er det nordiske ord for 'nord'. Selv har samisk været långiver til det norrøne sprog i vikingetiden (og hermed indirekte til dansk) samt sidenhen til svensk og norsk. Stednavne af samisk oprindelse omfatter bl.a. Jokkmokk, Kiruna og Kebnekaise i Sverige samt Kautokeinoog Karasjokk i Norge.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Adam Hyllested, Arja Koskinen: samisk i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=155014