Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

ukrainsk

Oprindelig forfatter JNN Seneste forfatter Redaktionen

ukrainsk, tidligere lillerussisk, næststørste sprog i den østslaviske gruppe af den slaviske sprogfamilie. Ukrainsk, der er officielt sprog i Ukraine og modersmål for ca. 38 mio., tales også i bl.a. Rusland, Hviderusland og Kasakhstan. Dertil kommer en betydelig diasporabefolkning i Canada, USA, Brasilien, Argentina, Australien og Europa. Sproget tales således af i alt ca. 46 mio. Ukrainsk opdeles i nordlige, sydvestlige og sydøstlige dialekter.

Historie

Ukrainsk opstod i løbet af 1300-1400-t., hvor de tre nuværende østslaviske sprog, ukrainsk, russisk og hviderussisk, udskiltes fra oldrussisk. Ukrainske træk kan ses allerede i de tidligste østslaviske skriftkilder, fx Halytj-krøniken fra den vestlige del af Kijevområdet, overleveret i håndskrift fra ca. 1420.

I 1600-t. øvede ukrainsk en vis indflydelse på russisk, fordi det ukrainske område fungerede som kulturbro fra Vesteuropa til Rusland. I midten af 1800-t. skabtes det moderne litteratursprog på basis af centralukrainske dialekter; i Rusland blev sproget dog stadig betragtet som en variant af russisk, og i 1876 blev det endog forbudt at trykke skrifter på ukrainsk inden for kejserrigets grænser.

Annonce

Skrift

Ukrainsk skrives som russisk med det kyrilliske alfabet, men har særlige tegn for specielle ukrainske lyde: і for [i], ї for [ji], ј for [je] og tegnet ' til markering af, at efterfølgende [j] ikke palataliserer den foregående konsonant.

Lyd

Karakteristisk er bl.a., at e og o i lukket stavelse bliver i, jf. nominativformerne sim 'syv' og rih 'horn' over for genitivformerne semy og rohu. Desuden forekommer "lange" dobbeltkonsonanter, fx -nn- i pytannja 'spørgsmål', samt såkaldt v-protese, dvs. udvikling af v- foran oprindeligt initialt o- og u-, jf. vin 'han' og vulytsja 'gade' i modsætning til russ. on og ulitsa.

Grammatik

Ukrainsk er et flekterende sprog med et kompliceret nominalt bøjningssystem. Der er således syv kasus, idet ukrainsk til forskel fra russisk og hviderussisk også har vokativ. I substantivbøjningen bliver h til z, k til ts og ch til s foran endelsen -i, jf. luh 'eng' over for na luzi 'på engen', knyzhka 'bog' over for u knyzhtsi 'i bogen' og poverch 'etage' over for na poversi 'på etagen'.

Verbalsystemet har fire tider: præsens, futurum, præteritum og pluskvamperfektum. Karakteristisk er en særlig syntetisk futurumsform, der kan dannes til imperfektive verber, fx pysatymu 'jeg vil skrive' over for den normale analytiske futurum budu pysaty, der også kendes fra andre slaviske sprog, fx russisk. Et særtræk er desuden de ubøjelige former på -no og -to, der angiver et indefinit personligt subjekt, fx knyzhku napysano 'man har skrevet bogen'. Af særlige syntaktiske træk kan nævnes, at negeret objekt, som fx på polsk, altid står i genitiv.

Ordforråd

Det oldkirkeslaviske præg er svagere i ukrainsk end i russisk. Til gengæld er ukrainsk stærkt præget af den tætte kontakt med Polen og Litauen, især fra middelalderen til midten af 1600-t., men også senere.

Der er betydelig forskel på vest- og østukrainsk; det sidste bærer stærkt præg af russisk påvirkning. Af forskelle mellem ukrainsk og russisk ordforråd kan fx nævnes ordet for 'tak': vestukrainsk djakuju (jf. polsk dziękuję) over for østukrainsk spasibi og russ. spasibo.

Karakteristisk er desuden et betydeligt antal ord af latinsk og vesteuropæisk, især tysk oprindelse, fx kosjulja 'skjorte', af lat. casula 'hytte, telt, klædningsstykke med hætte', over for russ. rubasjka, kolir 'farve', af lat. color, over for russ. tsvet, papir 'papir', af lat. papyrus, af gr. papyros, over for russ. bumaga samt kosjtuvaty 'koste', af mhty. kosten, af mlat. costare, over for russ. stoit'. Disse lån er alle indgået i ukrainsk via polsk i løbet af 1500-1600-t.

Ukrainsk i Danmark

På danske universiteter kan ukrainsk omkring 2000 ikke studeres som selvstændigt sprog, men Slavisk Institut ved Aarhus Universitet har en betydelig samling af ukrainsk litteratur.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Joel Nordborg Nielsen: ukrainsk i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. februar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=176526