Kyrillisk alfabet. Miniature af evangelisten Lukas fra Ostromirevangeliet, det ældste daterede kyrilliske håndskrift (1056-57), fremstillet i Novgorod for statholderen Ostromir under indtryk af den kulturelle blomstring i Kijev-Rusland under Jaroslav den Vise. Forlægget var bulgarsk, og sproget stort set kirkeslavisk. Håndskriftet, der nu opbevares i Sankt Petersborg, er et såkaldt aprakos-evangelium, hvor de enkelte evangelietekster er anført i kirkeårets rækkefølge.

.

Russisk er det mest udbredte af de sprog, som anvender det kyrilliske alfabet. Det er konstrueret ud fra græsk, jf. de første 23 bogstaver. De næste tre er overtaget fra hebraisk og resten konstrueret til kyrillisk. ISO-translitterationen er et tegn-til-tegn-system, der direkte afspejler russisk stavemåde, så teksten kan tilbageføres til kyrillisk. Dansk Sprognævns translitterationssystem sigter alene mod udtalegengivelse, og enkelte kyrilliske bogstaver og bogstavforbindelser translittereres ens, fx sj-lyde. Tilbageføring er derfor her ikke mulig. SDE's translitteration bygger på dette system, men angiver tillige stemthedsforskelle. Hvor det kyrilliske tegn svarer entydigt til et latinsk bogstav, er der sammenfald mellem SDE og ISO.

.

Det kyrilliske alfabet er et alfabet, anvendt i slavisksproget litteratur fra 800-tallet og tillagt Kyrillos, som man tidligere, sandsynligvis fejlagtigt, anså for dets ophavsmand; se Kyrillos og Methodios.

Oprindelse

Det kyrilliske alfabet er udviklet af det græske alfabet, idet ca. 25 bogstaver blev overtaget i en let ændret form. De resterende bogstaver, som hovedsagelig gengav slaviske lyde, der ikke fandtes i græsk, var dels omformninger af græske og hebraiske bogstaver, dels ligaturer.

Udbredelse

I løbet af 900-tallet fortrængte den kyrilliske skrift den grafisk mere komplicerede glagolitiske skrift i hele den slaviske ortodokse verden, hvor kirkeslavisk var overnationalt kultursprog, dvs. bl.a. i Bulgarien, Serbien og Kyjiv-Rusland samt i Rumænien. De ældste kendte tekster med kyrillisk skrift er fra 900-tallet. Fra 1000-tallet er et bredt udvalg af daterede og udaterede kilder bevaret af både russisk og sydslavisk oprindelse.

Det kyrilliske alfabets udbredelsesområde forblev stort set uændret indtil midten af 1800-tallet, da det i rumænsk blev afløst af det latinske alfabet. I Rusland gennemførte Peter 1. den Store i 1708-1710 den første af en række reformer, der havde til formål at skabe et verdsligt skriftsprog, og tegn uden betydning for gengivelsen af datidens russisk blev afskaffet. Efter den russiske retskrivningsreform i 1917-1918, der afskrev tegnene i, Ѣ, Ѳ og Ѵ, er det russiske alfabet reduceret til 33 bogstaver.

Status

Let modificerede kyrilliske alfabeter anvendes i dag i de slaviske sprog hviderussisk, ukrainsk, serbisk, bulgarsk, russisk, makedonsk og rusinsk. 1930-1940 indførtes det kyrilliske alfabet i over 50 ikke-slaviske sprog i Sovjetunionen samt i mongolsk. Under indtryk af Sovjetunionens opløsning i 1991-1992 udskiftede flere af de nye nationalstater i SNG det kyrilliske alfabet med det latinske, bl.a. Moldova (bortset fra Dnestrrepublikken), Aserbajdsjan, Usbekistan og Turkmenistan. I serbisk, der officielt kan skrives med både latinsk og kyrillisk alfabet, fik det kyrilliske alfabet fremgang i forbindelse med 1990'ernes nationale strømninger.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig