Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

bulgarsk

Oprindelig forfatter JIQv Seneste forfatter ET-K

bulgarsk, bălgarski ezik, officielt sprog i Bulgarien. Derudover findes bulgarsktalende enklaver i fx Rumænien, Moldova, Ukraine og Ungarn, og bulgarsk tales af indvandrere i bl.a. Australien og USA.

Sproget tilhører den slaviske sprogfamilie (den sydslaviske gruppe) og danner sammen med nabosproget makedonsk den sydøstslaviske undergruppe.

Udviklingen af bulgarsk deles i tre perioder: oldbulgarsk (eller oldkirkeslavisk) fra 900- til 1000-t., middelbulgarsk fra 1100- til 1300-t. og nybulgarsk fra 1400-t. til nutiden.

Annonce

Bulgarsk skrives med det kyrilliske alfabet, og sammen med makedonsk har sproget den længste skriftligt og kontinuerligt dokumenterede historie af de slaviske sprog. Tidligste kilder er tekster af religiøst indhold fra 900-t., de fleste skrevet med den ældre glagolitiske skrift. Den oldbulgarske skriftsprogstradition bevaredes helt op i den nybulgarske periode, hvilket skyldes den dominerende religiøse litteratur.

Gennem hele sit udviklingsforløb er bulgarsk blevet påvirket af græsk både mht. ordforråd og grammatik, men også tyrkisk har haft stor indflydelse på ordforråd og talemåder. Efter at Bulgarien i 1800-t. fjernede sig politisk og kulturelt fra Tyrkiet, satte en påvirkning af ordforrådet fra russisk ind, ikke mindst inden for forvaltning og videnskab. Fra slutningen af 1800-t. og frem til 2. verdenskrig var tysk og fransk andre store långivere til ordforrådet. I nyeste tid har bulgarsk optaget mange internationale ord, dog mest igennem russisk. En direkte påvirkning fra engelsk starter med systemskiftet 1989-90.

Typologisk indgår bulgarsk i Balkansprogforbundet med albansk, rumænsk og nygræsk. Ved såkaldt sprogberøring, dvs. kontakt mellem sprog, gennemgik bulgarsk i løbet af den middelbulgarske og tidlige nybulgarske periode radikale grammatiske ændringer, så det på væsentlige punkter kom til at afvige fra de øvrige slaviske sprog. I modsætning til disse har bulgarsk efterhængt bestemt artikel, et reduceret kasussystem og flere muligheder for at bøje verber i tid. Endvidere findes infinitiv ikke længere på bulgarsk. Se også balkanlingvistik.

I stedet for kasus anvender bulgarsk i vid udstrækning præpositioner. Fx dækker præpositionen na 'på' også genitiv og dativ: knigata na Ivan 'Ivans bog' og dade knigata na Ivan 'han gav bogen til Ivan'. I lighed med de andre balkansprog har bulgarsk bevaret vokativformer. Endvidere har sproget etableret en speciel modus, renarrativ (også kaldet non-evidentialis), formodentlig efter tyrkisk mønster. Renarrativ udtrykker, at den talende ikke står inde for sandheden af den beskrevne handling: dal knigata na Ivan 'han siges at have givet bogen til Ivan' over for dade knigata na Ivan 'han gav bogen til Ivan (jeg så det selv)'.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørn Ivar Qvonje: bulgarsk i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. februar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=52168