Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

baltiske sprog

Oprindelig forfatter Redaktionen Seneste forfatter Redaktionen

baltiske sprog, i dag de østbaltiske sprog litauisk og lettisk, men tidligere også det vestbaltiske oldpreussisk, der uddøde før år 1700. Oldpreussisk er skriftligt overleveret i dobbeltsprogede (tysk-oldpreussiske) ordlister og i oversættelser af Martin LuthersKatekismus fra 1400-1500-tallet. Andre, nu uddøde, baltiske sprog omfatter de sparsomt overleverede jatvingisk, kurisk, selisk og zemgalisk.

De baltiske sprog er lydhistorisk præget af assibilation af palatalt k og g, fx litauisk širdis, lettisk sirds, oldpreussisk seyr svarende til gr. kardía 'hjerte'. Vigtige træk er også sammenfald af de korte vokaler a og o samt forekomsten af betydningsbærende intonationsforskelle ved lange vokaler og diftonger.

Det konservative litauiske sprog afviger betydeligt fra det mere udviklede lettisk og er med sine arkaiske træk inden for lydlære og grammatik særdeles værdifuldt for den sammenlignende indoeuropæiske sprogvidenskab. Nyere forskning har påvist, at også sproget i de ældste oldpreussiske tekster reflekterer såvel tryk- som accentforhold, og et urbaltisk system kan derfor nu rekonstrueres på grundlag af både vest- og østbaltisk materiale.

Annonce

De baltiske sprogs nære sproghistoriske slægtskab med de slaviske sprog understøtter den antagelse, at de tilsammen har udgjort en særlig baltoslavisk gruppe i den indoeuropæiske sprogfamilie.

Lighederne er påfaldende inden for såvel grammatikken og ordforrådet som accentsystemet. Herudover har baltisk mange låneord fra slaviske sprog, men også fra de germanske. I både de østersøfinske sprog og samisk findes et stort antal meget gamle låneord fra tidligere stadier af baltisk.

Baltologi

Den fremvoksende sammenlignende sprogvidenskab i begyndelsen af 1800-tallet interesserede sig for de baltiske sprog, fordi de er særligt arkaiske. Tyskeren Adalbert Bezzenberger (1851-1922) regnes for baltologiens grundlægger. Letten Janis Endzelin har bl.a. bidraget til standardiseringen af den lettiske ortografi, og nordmanden Christian S. Stang med det banebrydende værk, Vergleichende Grammatik der baltischen Sprachen (1966).

Danske sprogforskere har haft stor betydning for baltologien; Vilhelm Thomsen med sit berømte værk Beröringer mellem de finske og de baltiske (litauisk-lettiske) Sprog (1890), Holger Pedersen, der bidrog afgørende til udforskningen af sprogenes historie og Louis Hjelmslev, der fastholdt interessen for baltisk, jf. hans disputats Études baltiques (1932).

Baltologien er i dag en levende og produktiv disciplin, der udøves i såvel Øst- som Vesteuropa.

Referér til denne tekst ved at skrive:
baltiske sprog i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 25. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=43624