Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

kushitiske sprog

Oprindelige forfattere AHyll og K-GP Seneste forfatter sthornval

Kushitiske sprog.

Kushitiske sprog.

kushitiske sprog, sprogfamilie af den afroasiatiske sprogæt, der omfatter ca. 40 sprog og tales af ca. 40 mio. i det nordlige Sudan, Djibouti, Eritrea, Somalia, store dele af Etiopien, Kenya samt i isolerede egne i det nordlige Tanzania.

Kushitisk opdeles i fire hovedgrupper:

De østkushitiske sprog omfatter bl.a. oromo, der formentlig tales af ca. 20 mio., somali (skønsmæssigt 13 mio.) og saho (ca. 1,6 mio.) samt den såkaldte sidamogruppe, en tidligere brugt fællesbetegnelse for de øvrige sprog i gruppen, bl.a. sidamo (ca. 1,9 mio., 1998) og hadiyya (ca. 1 mio., 1998).

Annonce

De centralkushitiske sprog eller agawsprogene, der næsten er fortrængt af amharisk og tigrinnya, tales af i alt ca. 575.000 (2000) i Eritrea og det nordlige Etiopien; det største er awngi, der tales af ca. 360.000 (1998).

Den nordkushitiske sproggruppe omfatter ét sprog, bedja, der tales af ca. 1 mio. (1998), hovedsagelig i Sudan.

Den sydkushitiske gruppe omfatter en række små sprog, hvoraf det største er iraqw (ca. 460.000, 2001), der tales i Kenya og Tanzania.

De omotiske sprog, der af nogle forskere betegnes som en vestkushitisk sproggruppe, regnes i dag af de fleste for en selvstændig sprogfamilie.

Grammatik

De kushitiske sprog er kendetegnet ved et komplekst bøjningssystem, hvor bøjninger udtrykkes ved brug af affikser. Toneforskelle er distinktive og kan bl.a. angive grammatiske kategorier som køn og kasus. De kushitiske sprog har som udgangspunkt to køn, maskulinum og femininum, og to kasus: nominativ, der er subjektets kasus, og absolutiv, som omfatter øvrige funktioner. Men i de moderne kushitiske sprog varierer antallet af kasus fra ingen i de sydkushitiske sprog til syv eller flere som i agawsprogene; disse syv er foruden nominativ, akkusativ, genitiv, dativ og ablativ komitativ, der angiver følgeskab, og direktiv, som betegner retningen hen imod.

Ligesom semitisk skelner kushitisk mellem to aspekter, det perfektive og det imperfektive. Aspektforskellen, der angiver en tilstand over for en proces, udtrykkes ved vokalskifte, fx afar taggifä 'du har dræbt' over for tiggifä 'du dræber'. Orddannelse sker undtagen i oromo og sidamogruppen som i semitiske sprog ud fra en rod, der ofte består af tre konsonanter, hvis grundbetydning modificeres ved hjælp af vokaler og affikser. Se også Afrika (sprog) og hamito-semitiske sprog.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Adam Hyllested, Karl-G. Prasse: kushitiske sprog i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=112455