Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

akkadisk

Oprindelig forfatter AWes Seneste forfatter Redaktionen

akkadisk, (efter byen Akkade), fællesbetegnelse for de semitiske dialekter, assyrisk og babylonisk, der taltes i oldtidens Mesopotamien.

Næst efter sumerisk og egyptisk er akkadisk det ældste kendte sprog i verden; de tidligste vidnesbyrd stammer fra ca. 2600 f. Kr. Sproget fortrængte langsomt sumerisk og var efter ca. 2000 enerådende som Mesopotamiens talesprog. I tiden mellem 1600 og 1200 f.Kr. var akkadisk det internationalt anerkendte diplomatiske sprog, som selv egypterne, der ellers foragtede alt fremmed, brugte i deres korrespondance med oldtidens øvrige stormagter.

Akkadisk blev efter ca. 700 gradvis fortrængt af aramæisk, men levede dog videre som et traditionelt videnskabeligt og litterært skolesprog med en enorm kulturel prestige. Næsten alle tekster er skrevet med kileskrift, hovedsagelig på lertavler, og de seneste kendte tekster er skrevet så sent som i 100-t e.Kr. Både sproget og skriften blev totalt glemt efter ca. 200 e.Kr. og først genopdaget og tydet i 1850'erne.

Annonce

De to hoveddialekter er babylonisk og assyrisk, der var nogenlunde lige så forskellige som dansk og svensk i dag, og forskellen ligger overvejende i udtalen. Bl.a. blev babylonisk sh i assyrisk udtalt som s, og lt og sht som ss, og kort a blev omlydt efter vokalen i næste stavelse. Babylonisk altawi 'jeg omringede' lyder derfor på assyrisk assivi.

Akkadisk er nært beslægtet med hebraisk og arabisk, men ikke med sumerisk. Det har samme grundlæggende struktur som de øvrige semitiske sprog; især ligner det klassisk arabisk. Det adskiller sig dog fra de øvrige semitiske sprog i flere henseender: De karakteristiske semitiske strube- og svælglyde samt j forsvandt næsten efter ca. 2000 f.Kr. Efter 1600 forsvandt også w. Akkadisk udmærker sig ved at have en dativform af de personlige pronominer, særlige verbalformer for den afsluttede handling og den stadige gentagelse samt en nutidsform med fordobling af 2. rodkonsonant (fx iparras 'han adskiller'), hvilket ellers kun kendes fra etiopisk. Denne form for fordobling kendes også fra ikke-semitiske sprog, berberisk og det kushitiske sprog bedja. Ordstillingen i akkadisk er speciel ved, at verbet kommer til sidst i sætningen.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Aage Westenholz: akkadisk i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=34726