Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

picardisk

Oprindelig forfatter MHers Seneste forfatter Redaktionen

picardisk, sammen med vallonsk den nordligste dialekt af langue d'oïl. Picardisk adskiller sig tydeligst fra centralfransk ved at lat. k- bliver [ʨ] foran e og i, jf. lat. centum, pic. chent over for fr. cent '100', men bevares som k- foran a, jf. lat. causa, pic. kose over for fr. chose 'ting', samt udvikling af lat. -ellu foran konsonant til pic. -iau over for fr. -eau, jf. lat. castellos, pic. kastiaus over for fr. châteaux 'slotte'. Morfologisk adskiller picardisk sig fra centralfransk, ved at den bestemte artikel er le i begge køn, men femininumformen smelter ikke sammen med præposition, jf. fem. de le over for mask. du. Dialekten var bærer af en betydelig litteratur i 1200-t. Se også fransk.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Michael Herslund: picardisk i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. januar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=141734