Som i anden germansksproget digtning før ca. 1000 (fx Beowulf) er allitterationen (bogstavrimet) det vigtigste konstituerende træk i norrøn metrik. Allitterationen forbinder normalt verslinjerne to og to til et linjepar, som i denne halvstrofe i versmålet fornyrðislag (fra eddadigtet Vølvens spådom): Sól tér sortna,/ sígr fold í mar,/ hverfa af himni/ heiðar stjǫrnur (Solen sortner, landet synker i havet, de klare stjerner forsvinder fra himlen). I hvert linjepar indeholder a-linjen et eller to rimbogstaver (stuðlar) og b-linjen ét (hǫfuðstafr, som regel i linjens første hævning). Allitterationsreglerne hænger sammen med trykaccenten, men de norrøne versmål er ikke udelukkende accentuerende; trykaccenten indgår i et samspil med stavelseskvantiteten, som stadig ikke er fuldstændig klarlagt.
I modsætning til syd- og vestgermansk allitterationsdigtning er den norrøne digtning strofisk. I de fleste versmål udgøres en strofe af to syntaktisk afsluttede halvstrofer på fire linjer (to linjepar) som i eksemplet ovenfor. Den eneste undtagelse er eddaversmålet ljóðaháttr, hvor halvstrofen består af tre verslinjer, hvoraf de to første allittererer med hinanden, mens den tredje allittererer med sig selv, som denne halvstrofe fra eddadigtet Hávamál (alle vokaler allittererer indbyrdes): Era svá gott/ sem gott kveða/ ǫl alda sonum;/ (Øl er ikke så godt for menneskenes børn, som man påstår, at det er).
Der er et skarpt skel mellem eddaversmålene og de mere kunstfærdige skjaldeversmål. Skjaldedigtningens hovedversmål er dróttkvætt ("det versmål, der egner sig til fremførelse for kongens krigere (drótt)"). Reglerne for allitteration og strofebygning i dróttkvætt svarer i hovedtrækkene til fornyrðislag, men mens en verslinje i eddaversmålene kan have et varierende antal stavelser (2-7), er dróttkvætt stavelsetællende: Hver verslinje har normalt seks stavelser. Verslinjerne i dróttkvætt har desuden indrim, a-linjerne halvrim (skothending), b-linjerne helrim (aðalhending), som i dette linjepar: Eigi leyna augu / ef ann kona manni (Øjnene kan ikke skjule det, hvis en kvinde elsker en mand).
I Snorres Edda og andre middelalderlige afhandlinger om norrøn poesi skelnes der mellem et stort antal norrøne versmål, men de fleste kan opfattes som mere eller mindre rendyrkede varianter af de her omtalte.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.