Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

færøsk

Oprindelig forfatter JRisc Seneste forfatter Redaktionen

Færøsk. Visen om Óluva i Antiquarisk Tidsskrift for 1849-51 hører til blandt de tidligste tekster, der er skrevet med V.U. Hammershaimbs færøske retskrivning. Visen synges stadig på Færøerne om end med en lidt anden udformning af melodien end den her viste. Dens omkvæd og melodi inspirerede Carl Ploug til fædrelandssangen  Påskeklokken kimed mildt... fra 1848.

Færøsk. Visen om Óluva i Antiquarisk Tidsskrift for 1849-51 hører til blandt de tidligste tekster, der er skrevet med V.U. Hammershaimbs færøske retskrivning. Visen synges stadig på Færøerne om end med en lidt anden udformning af melodien end den her viste. Dens omkvæd og melodi inspirerede Carl Ploug til fædrelandssangen Påskeklokken kimed mildt... fra 1848.

færøsk, det mindste af de vestnordiske sprog islandsk, norsk og færøsk; tales på Færøerne, hvor det er modersmål for ca. 50.000. Sproget har overlevet fra middelalderen til nutiden på trods af, at det i størstedelen af perioden kun eksisterede som talesprog og som bærer af en rig mundtlig folkevisetradition. Så sent som midt i 1800-t. blev færøsk i politisk toneangivende kredse som stænderforsamlingen i Roskilde anset for en dansk dialekt, og selvom der fra begyndelsen af 1900-t. blev arbejdet på at indføre færøsk som skole- og kirkesprog på Færøerne, blev sproget først anerkendt på disse områder kort før 2. Verdenskrig. Færøsk tale- og skriftsprog har siden 1948 haft fuld officiel status som Færøernes sprog.

Grammatik

Færøsk har i betydeligt omfang bevaret den formrigdom, der var karakteristisk for det norrøne sprog, omend det adskiller sig fra norrønt på flere punkter, hvor moderne islandsk har bevaret de gamle former. Både i pronomener og i substantivers entalsform har færøsk bevaret fire kasus:

færøsk (Grammatik)
nominativeghestur
akkusativmeghest
dativmærhesti
genitivmínhests

I substantivernes flertalsformer er den oprindelige forskel mellem nominativ og akkusativ ophævet. Desuden har endelserne i nogle tilfælde ændret form (fx hansara for norrønt hans, húsini for norrønt húsin 'husene'). Brugen af substantivernes genitivform er ligesom i vestnorsk indsnævret, idet ejendomsforhold især i talt sprog nu udtrykkes med en præposition, fx báturin hjá Kára 'Kåres båd'. I verbernes bøjning er der to særligt påfaldende forandringer. I første person ental er der opstået en ny endelse -i, fx eg komi 'jeg kommer' over for norrønt ek kem, og i verbernes flertal er der sket en forenkling, idet der ikke længere er nogen forskel mellem 1., 2. og 3. person, som der var i norrønt: færøsk har vit/tit/tey koma 'vi/I/de kommer'. På alle disse punkter står moderne islandsk på et mere oprindeligt trin. Færøsk og islandsk er dog fælles om den udvikling, at forskellen mellem dualis og flertal i de personlige pronomener (fx norrønt vit 'vi to' over for vér 'vi flere') er bortfaldet til fordel for dualisformen; flertalsformerne tilhører, i det omfang de bruges, et mere formelt eller arkaiserende stillag. Der gælder noget særligt for den gamle 3. person flertalsform, idet den på islandsk kan bruges som høfligt tiltalepronomen svarende til dansk 'De', mens den tilsvarende færøske form tær ikke kan bruges på den måde; færøsk har i stedet en sekundær form tygum i betydningen 'De' eller 'Dem'. Trods de nævnte ændringer i færøsk ligger den færøske morfologi den dag i dag langt tættere på norrønt og på islandsk end på noget andet nutidigt nordisk sprog.

Annonce

Lydudvikling

Trods den geografiske nærhed til Shetlandsøerne viser færøsk ikke noget tæt slægtskab med det uddøde nordiske sprog norn på Shetland. Færøsk udtale adskiller sig ligeledes markant fra islandsk og ligger faktisk tættere på visse vestnorske dialekter. Et fællestræk for færøsk og norsk-svensk er, at det norrøne sprogs dentale og velære hæmmelyde er forsvundet helt ud af lydsystemet (jf. eksemplerne klæði, Vágum nedenfor). Den gamle norrøne forskel på lange og korte vokaler er i færøsk erstattet af en forskel på vokaler og diftonger. Således er kort i, u bevaret (med forlængelse, hvor stavelsesstrukturen tillader det), mens langt í, ú er blevet til diftongerne [ui,ʉu] , fx tín [tuin] 'din', [nuʉ] 'nu'. Denne udvikling af í er unik for færøsk, og det samme gælder udviklingen af "svævende" diftonger fra de lange norrøne vokaler [ɛ, a] i de fleste færøske dialekter, fx klæði [klɛaji] 'klæde', Vágum [vʌagun] 'Vågø (dativ)'. Det måske mest påfaldende træk ved den færøske lydudvikling er dog indskuddet af en velær eller (alveolo)palatal klusil i en række ord med gammel lang vokal, fx rógva 'ro' og nýggjur 'ny' over for nynorsk ro, ny og islandsk róa, nýr. Fraværet af et regulerende færøsk skriftsprog lige fra senmiddelalderen til midt i 1800-t. kan have været medvirkende til, at der i færøsk har kunnet ske større lydændringer og også en kraftigere dialektopsplitning end i fx islandsk.

Retskrivning

Den færøske retskrivning, der blev skabt af præsten V.U. Hammershaimb midt i 1800-t., lægger sig ret tæt op ad norrønt og islandsk, fx ved brug af bogstavet ð, der ikke har nogen selvstændig lydværdi i færøsk, og ved at der i skrift skelnes mellem i og y, der ligesom i moderne islandsk udtales ens. Det hensigtsmæssige ved den færøske retskrivning er omdiskuteret, men den har med sit konservative præg hævet sig over dialektforskellene og været en betydningsfuld faktor i sprogets overlevelse.

Dialekter

Der er ret store dialektforskelle på Færøerne. Man taler traditionelt om "nordenfjordsmål" over for "søndenfjordsmål", idet grænsen da går mellem Streymoy og Sandoy. Det sydlige Streymoy og Vágar danner imidlertid et centralt dialektområde, som også Sandoy i visse henseender kan siges at tilhøre; dette område adskiller sig dels fra det egentlige nordfærøsk (Norðuroyar, Eysturoy og det nordlige Streymoy), dels fra dialekten på Suðuroy.

Nogle eksempler på fonetiske og leksikalske træk, som er karakteristiske for de større dialektområder

"nordenfjordsmål""søndenfjordsmål"
nordfærøske dialekterSuðurstreymoy og VágarSandoy, Suðuroy
udtale af diftongen ei, fx i bein 'ben'[ʌj][ɑj][ɑj]
diftongering af (1) æ/a og (2) á foran tryksvagt a, fx dagar 'dage', fáa 'få'
Suðurstreymoy:
(1) [ɛ:ɑ](1) [ɛ:ɑ](1) [ɛ:ɑ, e:ɑ]
(2) [ɔ:ɑ](2) [ɔ:ɑ](2) [ɔ:ɑ, o:ɑ]
Vágar:
(1) [ɛjɑ]
(2) [ʌwɑ]
udtale af -ógv-, fx rógva 'ro'[ɛgv][ɛgv]Sandoy: [ɛgv]
Suðuroy: [ʌgv]
udtale af a i -ang-, fx ganga 'gå'[ɛ][ɛ][ɑ]
de personlige pronominer 'vi', 'I'vit, titvit, titSandoy: vit, tit
Suðuroy: okur, tykur

Ordforråd

Ordforrådet er præget af, at Færøerne i 900-t. blev koloniseret fra Norge; der har også været en vis keltisk indflydelse. De ældste sproglige mindesmærker er nogle få runesten, som viser, at sproget i tidlig tid ikke adskilte sig meget fra gammelnorsk. I middelalderdokumenter findes dog visse færøske sprogtræk.

Fra 1500-1600-t. bliver kilderne mere omfattende, men administrationen var allerede på den tid dansk, og det danske sprog var helt dominerende. De få færøske sprogprøver fra den tid fremtræder som en blanding af dansk og færøsk; Lucas Debes skrev i 1673 om færingerne, at "deres sprog er norsk, nu dog mest dansk". Fra 1770'erne udarbejdede J.Chr. Svabo omfattende ordsamlinger for at give eftertiden en viden om det færøske sprog, som han frygtede ville uddø.

I dag drives der en aktiv sprogpolitik med det mål at bevare sproget i en internationaliseringstid. Det officielle organ er Føroyska málnevndin, det færøske sprognævn, der beskæftiger sig med alle spørgsmål vedrørende sprogrøgt. Ligesom islandsk er færøsk i et vist omfang præget af nydannelser ud fra hjemligt stof, fx tyrla 'helikopter' fra tyril 'piskeris'.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørgen Rischel: færøsk i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=81318