Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

irsk

Oprindelige forfattere AHyll og JChr Seneste forfatter Redaktionen

Irsk. Side fra en irsk parlør udarbejdet i 2. halvdel af 1500-t. af Christopher Nugent, den 9. baron af Delvin, for dronning Elizabeth den 1. af England. Teksten rummer en sammenstilling af dagligdags vendinger på irsk, latin og engelsk. Den tidligt nyirske tekst kan gengives: Cones ta tu/ Taim go maih/ Go ro maih agad/ In eol duit gealag do lauairt/ Abair ladden/ Dia le riuean saxona. Ordret oversættelse: Hvordan er du/ Jeg er godt/ Meget godt hos dig/ Er der hos dig evne til at tale gælisk/ Tal latin/ Gud med saksernes dronning. Den irske tekst er skrevet med en variant af insulærskriften, som er karakteriseret ved lange, smalle bogstaver og anses for at være en videreudvikling af minuskelskriften halvuncial, der bl.a. er benyttet i Book of Kells. Irsk skrift er også i nyere tid symbol på national identitet, og først i 1970 blev ordinær skrift indført på alle niveauer i irske skoler.

Irsk. Side fra en irsk parlør udarbejdet i 2. halvdel af 1500-t. af Christopher Nugent, den 9. baron af Delvin, for dronning Elizabeth den 1. af England. Teksten rummer en sammenstilling af dagligdags vendinger på irsk, latin og engelsk. Den tidligt nyirske tekst kan gengives: Cones ta tu/ Taim go maih/ Go ro maih agad/ In eol duit gealag do lauairt/ Abair ladden/ Dia le riuean saxona. Ordret oversættelse: Hvordan er du/ Jeg er godt/ Meget godt hos dig/ Er der hos dig evne til at tale gælisk/ Tal latin/ Gud med saksernes dronning. Den irske tekst er skrevet med en variant af insulærskriften, som er karakteriseret ved lange, smalle bogstaver og anses for at være en videreudvikling af minuskelskriften halvuncial, der bl.a. er benyttet i Book of Kells. Irsk skrift er også i nyere tid symbol på national identitet, og først i 1970 blev ordinær skrift indført på alle niveauer i irske skoler.

/@api/deki/files/13408/=ud_a_311903.mp3?revision=2

irsk, gælisk, an Ghaeilge, Irlands gamle keltiske hovedsprog fra den gæliske indvandring, senest ca. 400 f.Kr. Irish er den almindelige engelske betegnelse i Irland for irsk; på irsk hedder sproget Gaeilge 'gælisk', jf. Gaelic League, en bevægelse for genoplivelse af det irske sprog, stiftet 1893.

Historie

Fra ca. 500 e.Kr. bredte irsk sig til Skotland og øen Man. Gælisk betegner derfor alle tre udviklede varianter, irsk, skotsk-gælisk og manx. På ogham-indskrifterne, der stammer fra ca. 300-500-t. e.Kr., findes det ældste irsk, som endnu har bevaret den gamle indoeuropæiske ordopbygning.

Oldirsk er betegnelsen for sproget i perioden ca. 500-900 e.Kr. På dette stadium ses vokalbortfald i tryksvag stavelse, fx sen 'gammel' af *senos. En fyldig kasusbøjning er bevaret, ligesom der er udviklet et komplekst verbalsystem med særlige former i afhængig funktion, fx efter visse partikler, og "infigerede", dvs. indbyggede, objektpronominer. Med kristendommens indførelse fulgte en betydelig latinsk påvirkning af ordforrådet.

Annonce

Den middelirske periode ca. 900-1200 er karakteriseret ved en rig klassisk litteratur. Kontakten med nordboerne, bl.a. i Dublin, medførte en del nordiske låneord. I den følgende periode med nyere irsk fortsatte en forenkling af bøjningssystemet, især af verberne. Engelsk kom til Irland dels i normannernes følge ca. 1200, dels i engelske erobrings- og koloniseringsbølger frem til ca. 1700. Mange irere lærte sig efterhånden engelsk; op til hungersnøden i 1840'erne havde dog ca. halvdelen af de 8 mio. indbyggere formentlig irsk som førstesprog; i de følgende år måtte det imidlertid vige for engelsk som førstesprog, men det irske sprog blev fra ca. 1870 i stadig større grad symbol på den nationale vækkelse.

Efter at moderne irsk er blevet officielt sprog i republikken og fag i skolen, er der efter en stadig tilbagegang, til ca. 60.000 førstesprogsbrugere, alligevel efter årtusindskiftet mange, som anvender irsk i større eller mindre omfang, og sproget føles af de fleste som det nationale sprog. Irsksproget radio har eksisteret siden 1972, og fjernsyn siden 1996. Fra 2007 bliver irsk officielt sprog i EU på linje med de øvrige medlemslandes nationalsprog.

Lyd og skrift

Der er i standardudtalen normalt tryk på første stavelse. Korte ubetonede vokaler udtales som på engelsk [ə] eller [i], fx bóthar [ˈbo:həɾ] 'vej'. Med baggrund i gamle keltiske slutstavelsers bortfald er to konsonantiske træk blevet distinktive:

1) Palatalisering, dvs. j-holdig udtale, fx bád [bɑ:d] 'båd' over for genitiv báid [bɑ:dj] 'båds', hvor palataliseringen modsvarer det bortfaldne genitivmærke *-i. De skrevne bogstaver e eller i, der angiver palataliseret konsonant, giver undertiden sprogets skriftbillede et vildledende præg af vokalrigdom; fx udtales taoiseach 'statsminister' [ˈti:ʃəχ].

2) Indledende konsonant ændrer ved såkaldt mutation lydkarakter efter det foranstående ords oprindelige form, fx det possessive pronomen a i

a cara[əˈkɑɾə]hendes ven;
a chara[əˈχɑɾə]hans ven;
a gcara[əˈgɑɾə]deres ven;

hvor pronominet oprindelig endte på hhv. konsonant, vokal og nasal.

Bøjning

Ovennævnte lydændringer samt præ- og suffikser anvendes som bøjningsmærker. Nominalbøjningen rummer både i ental og flertal fire kasus: en fælles nominativ og akkusativ samt genitiv, dativ og vokativ, jf. bøjningen af 'stor sten', hvor adjektivet er efterstillet:

sing.
nom./akk.cloch mhór[klɒχ wo:ɾ]
gen.ˈcloiche móire[klɒçi mo:ɾji]
dat.cloich mhóir[klɒç wo:ɾj]
vok.(a) cloch mhór[ə χlɒχə wo:ɾə]
plur.
nom./akk.clocha móra[ˈklɒχə ˈmo:ɾə]
gen.cloch mór[klɒχ mo:ɾ]
dat.clochaibh móra[ˈklɒχəvj ˈmo:ɾə]
vok.(a) clocha móra[ə χlɒχə ˈmo:ɾə]

Rester af dualis findes. Verberne har et veludbygget tempus- og modussystem. Også personbøjning er i nogen grad fastholdt, fx i 1. person, mens øvrige former i stedet helt eller delvis benytter personlige pronominer til at udtrykke personen, fx

déanat gøre
déanaimjeg gør
déanann túdu gør
déanann sé/síhan/hun/den/det gør
déanaimidvi gør
déanann sibhI gør
déanann siadde gør

Der findes tillige omskrevne former som i engelsk, fx Tá an fear ag tógail airgid 'manden tager penge' egl. 'er manden ved tagning af penge', hvor objektet står i genitiv.

Ordforråd

Det keltiske ordforråd kan fx konstateres ved ligheder med gallisk, fx gallisk carros over for oldirsk carr og engelsk car 'vogn'. Hertil kommer indlån fra latin, nordiske sprog, fransk og engelsk, fx irsk leabhar [ljɑwɾ] af latin liber 'bog', irsk beoir af norrønt bjórr 'øl' og irsk barda af normannisk warde 'vagt'. På samme vis har hibernoengelsk, dvs. engelsk talt i Irland, lånt fra irsk, fx colleen, af irsk cailín 'pige'. Også i nyere tid er mange irske ord indgået i hibernoengelsk, fx navne på institutioner som turistorganisationen Bord Fáilte, egl. 'styrelsen for velkomst'. Hibernoengelsk er som talt sprog, også i syntaks, irskpræget, fx I am after seeing her over for engelsk I have seen her 'jeg har set hende'. I irsk ordstilling er verbet placeret før subjekt og objekt; derfor er omskrivninger som it's talking he'll be over for engelsk he will talk hyppige.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Adam Hyllested, Johnny Christensen: irsk i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=99480