Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

nuristansprog

Oprindelige forfattere AHyll og FThie Seneste forfatter Redaktionen

nuristansprog, kafirsprog, sproggruppe, der omfatter sprogene kati med dialekten kamviri, ashkun, tregali waygali og det fra de øvrige nuristansprog stærkt afvigende prasun. De tales af skønsmæssigt 30.000 mennesker ud af en etnisk gruppe på mellem 100.000 og 300.000 i det nordøstlige Afghanistan; tallene er pga. den urolige situation i området højst usikre.

Nuristansprogenes stilling har været omdiskuteret, men der er siden 1980'erne enighed om, at de udgør en selvstændig sproggruppe inden for indoiransk ved siden af iransk og indoarisk. Nuristansprogene har ergative konstruktioner og skelnen mellem retroflekse og dentaleklusiler fælles med indoarisk og pashto. Verberne er ofte og i prasun altid udstyret med retningsangivende præfikser; nuristansprog kan derfor være vanskeligt anvendelige uden for den geografiske hjemegn, da retningspræfiksernes relationspunkter mangler. De fleste er tosprogede med persiske dialekter eller pashto som andetsprog.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Adam Hyllested, Finn Thiesen: nuristansprog i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=133452