Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

indoiranske sprog

Oprindelig forfatter EHjo Seneste forfatter Redaktionen

indoiranske sprog, (1. led af gr. indos 'indisk, inder'), den sydøstligste sprogfamilie af den indoeuropæiske sprogæt; den omfatter dels de indoariske sprog, dels de iranske sprog. Det er omstridt, om de såkaldte nuristansprog, der først er overleveret fra 1800-t., udgør en tredje sproggruppe. Såvel indoarisk som iransk har med tiden udviklet sig fra meget flekterende sprog til overvejende analytiske.

Grammatik

Det ældste trin af indoiransk bevarer i meget høj grad de komplicerede indoeuropæiske bøjningssystemer; således er der i både nominal- og verbalsystemet kontrast mellem singularis, dualis og pluralis. Nominalsystemet omfatter op til otte kasus. Verberne har diateserne aktiv, medium og en nyudviklet passiv samt et differentieret modussystem: indikativ, konjunktiv, optativ, imperativ og injunktiv. Aspekt/tempussystemet omfatter præsens/imperfektum, aorist, futurum, perfektum; hertil kommer pluskvamperfektum, der er en indoiransk innovation, samt en række infinitte verbalformer foruden de sekundære verbalsystemer kausativ, intensiv og desiderativ, der angiver en ønsket verbalhandling, fx sanskrit jijñāsate 'han ønsker at vide' af roden jñā 'vide'.

Lydforhold

Som det fremgår af skemaet over de indoiranske lydforandringer, er de indoariske oldsprog som hovedregel mere arkaiske end de iranske; dog er indoarisk karakteriseret ved udviklingen af en række retroflekse lukkelyde, ṭ, ṭh, ḍ, ḍh og en retrofleks nasal , der kontrasterer med dentalt t, th, d, dh, n, et træk, der er bevaret i de fleste nyindoariske sprog. De indoiranske sprog hører til de såkaldte satemsprog, idet indoeuropæisk palatalt er blevet til en sibilant (se kentum- og satemsprog).

Annonce

Ordforråd

Overensstemmelsen i ordforråd mellem de indoariske og de iranske oldsprog er så stor, at hele vers fra de iranske Avestatekster ord for ord kan omsættes til det indoariske sprog vedisk blot ved at iagttage de respektive lydændringer; således ville følgende passus fra Avesta (Yasht 10.6):

    təm amavantəm yazatəm
    sūrəm dāmōhu səvištəm
    miϑrəm yazāi zaoϑrābyō,...

'Den mægtige gud, helten, den stærkeste blandt skabningerne, Mithra, vil jeg ære med drikofre' lyde omtrent således på vedisk:

    tám ámavantaṃ yajatáṃ
    śūraṃ dh́āmasu śáviṣṭham
    mitráṃ yajai hótrābhiḥ
Slægtskab i ordforråd mellem oldindoiransk og de klassiske sprog

Forbindelsen til moderne indoeuropæiske sprog er belyst med eksempler fra engelsk, tysk og fransk. Betydningen svarer i de fleste tilfælde til den indoeuropæiske grundbetydning.

En række lydudviklinger er fælles for de indoariske og de iranske sprog, jf. 1-5. I mange tilfælde er der dog sket en videreudvikling i den ene sproggruppe, oftest iransk, mens den anden sproggruppe, oftest indoarisk, har bevaret de gamle indoeuropæiske træk, jf. 6-9.

indoeuro-
pæisk
(rekon-
strueret)
indoarisk
(sanskrit)
iransk
(avestisk)
klassisk
græsk
latinmoderne
sprog
11e og o
til a
*ménos 'sind, tanke'mánasmanahménos eng. mind
22m̥ og n̥
til a foran
konsonant
*n̥-ĝnotos 'ukendt'á-jñātas á-gnōtosi-gnōtuseng. un-known
33ǝ til i*pǝtér- 'fader'pitár-pitar-patḗrpaterty. Vater
44k̂ til
sibilant
*k̂m̥tóm 'hundrede'śatámsatǝm(he)katóncentumfr. cent
55k og kw
til k
eller c
*-kwe 'og'-ca-ca-te-que
66bh, dh, gh
til
b, d, g
på iransk
*bhéreti 'han bærer'bháratibaraitiphéreiferteng. (she)bears
77p til f
på iransk
*pro 'frem'prafraproprofr. pour
88s til h
på iransk
*sédos 'sæde'sádashadišhédossedēsty. Sitz
99monofton-
gisering
på indoarisk
*éiti 'han går'étiaēitieĩsiitfr. (il) ira
1e og o bliver til kort a, mens ē og ō bliver til langt ā.
2de vokaliske nasaler m̥ og n̥ bliver til a, foran vokal dog til hhv. am-, an-.
3vokalisk laryngal, skrevet ǝ eller H̥, bliver til i, men kan bortfalde på iransk.
4det palatale k̂ bliver til en sibilant.
5det velære k og det labiovelære kw bliver til k, men palataliseres til c foran i og y samt a (af indoeuropæisk e).
6de aspirerede klusiler bh, dh, gh bevares på indoarisk, men mister aspiration på iransk.
7klusiler bliver i iransk til frikativer undtagen foran n samt foran og efter klusil, men bevares på indoarisk.
8s bliver i visse forbindelser til h på iransk, men bevares på indoarisk.
9de korte diftonger ei, ai, oi monoftongiseres på indoarisk, dog ikke på mitanni-indisk, men bevares på iransk.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Erik Pihlkjær Hjortshøj: indoiranske sprog i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=97422