Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

pashto

Oprindelige forfattere AHyll og FVah Seneste forfatter Redaktionen

pashto, pushtu, nordøstiransk sprog med visse sydøstiranske træk. Pashto tales af ca. 20 mio. i Afghanistan og det nordvestlige Pakistan samt af over 200.000 i Iran og De Forenede Arabiske Emirater (2000).

Pashto, der siden 1936 har været Afghanistans officielle sprog sammen med dari, inddeles i en sydvestlig dialektgruppe, pashto, der især omfatter afghanske dialekter, og en nordøstlig, pakhto, der er udbredt i Pakistan, samt de to små dialekter waziri og wanetsi.

Alle dialekterne, der især adskilles ved lydlige forskelle, skrives med den samme modificerede form af det arabiske alfabet. Den skriftlige tradition går tilbage til i hvert fald 1500-t.

Annonce

Pashto er præget af mange arabiske, persiske og indoariske låneord, især de østafghanske og pakistanske dialekter.

Se også iranske sprog.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Adam Hyllested, Fereydun Vahman: pashto i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=139245