Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

jødisk-persisk

Oprindelig forfatter JesPA Seneste forfatter Redaktionen

jødisk-persisk, arkaisk persisk sprog, der er skrevet med det hebraiske alfabet; af immigrerede tadsjikiske jødiske forfattere dog med det kyrilliske alfabet. De ældste nypersiske dokumenter er jødisk-persiske og omfatter tre indskrifter fra Tang-i Azao i Centralafghanistan fra 752-53, og en jødisk købmands privatbrev fra samme århundrede, fundet af Aurel Stein i Dandan Uilik nær Hotan i Centralasien. Hertil kommer fra 1300-t. religiøse tekster, hvori ordforrådet er præget af rent middelpersiske ord. Jødisk-persisk er beslægtet med det nyiranske sprog tati.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jes P. Asmussen: jødisk-persisk i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=102777