Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

sanskrit

Oprindelig forfatter EHjo Seneste forfatter Redaktionen

sanskrit, (af sanskrit saṃskr̥ta 'ordnet, fuldendt, kultiveret'), oldindoarisk sprog, indisk litteratur- og lærdomssprog og hovedformidler af den indiske oldtids- og middelalderkultur. Sanskrit kan dokumenteres tilbage til ca. 500 f.Kr. og er fortsat et af de 18 officielle nationale skriftsprog i Indien; se Indien (sprog). Det har gennem tiderne haft stærk indflydelse på såvel de middelindoariske som de nyindiske sprog og bredte sig også til SØ-Asien, Bali og Java, hvor det påvirkede det oldjavanesiske litteratursprog, kavi. Det var Vestens bekendtskab med sanskrit efter ca. 1500, der senere skabte grundlaget for den sammenlignende indoeuropæiske sprogvidenskab.

Sanskrit adskiller sig fra det nærtbeslægtede vedisk ved at være opstået på et østligere dialektgrundlag, hvor oppositionen mellem fonemerne r og l opretholdes, mens disse fonemer i vedisk overvejende og iransk udelukkende repræsenteres af r. Sproget blev ca. 350 f.Kr. beskrevet af Panini, hvis grammatik blev normativ i en sådan grad, at sproget derefter næsten ikke ændrede sig bortset fra optagelse af nyt ordforråd og stilistisk udnyttelse af de tilladte formkategorier. Afvigelser forekommer imidlertid, bl.a. i episk sanskrit, den variant af sanskrit, som er benyttet i de to store eposer Mahabharata og Ramayana, mens større afvigelser forekommer i buddhistisk hybrid-sanskrit i skrifter fra årtusindet e.Kr.

Sanskrit er i lighed med oldgræsk og latin et flekterende sprog. Det afviger fra vedisk ved bl.a. ikke at have musikalsk accent og ved at have reduceret antallet af bøjningsformer; fx er et dusin vediske infinitiver afløst af en enkelt form på sanskrit.

Annonce

Skrift

Sanskrit har igennem tiderne været skrevet med forskellige skriftsystemer, alle afledt af den indiske brahmiskrift, men efterhånden er devanagariskriften blevet næsten enerådende. Denne skrift gengiver med bemærkelsesværdig præcision alle sprogets fonemer.

Lyd

Lydsystemet i sanskrit omfatter 13 vokaler, hvoraf monoftongerne a, i, u, r̥ og er korte, mens ā, ī, ū, r̥̄ og l̥̄, e og o samt diftongerne ai og au er lange. Hertil kommer 33 konsonanter med en karakteristisk opposition mellem dels aspirerede og uaspirerede, dels stemte og ustemte lyde. Retroflekse konsonanter har fået større og større udbredelse på bekostning af de oprindelige dentale og palatale lyde.

Morfologi

Sanskrit er et formrigt sprog. Orddannelse sker på basis af en rod ved tilføjelse af præfikser, infikser og suffikser samt ved aflyd. Såvel nominer som verber bøjes i singularis, dualis og pluralis. Nominalbøjningen, der omfatter adskillige bøjningstyper, har otte kasus (nominativ, vokativ, akkusativ, instrumentalis, dativ, ablativ, genitiv og lokativ) og tre grammatiske køn: maskulinum, femininum og neutrum.

Verbalbøjningen omfatter bøjning i person og tal, diateserne aktiv, medium og passiv samt for præsenssystemets vedkommende moduskategorierne indikativ, optativ og imperativ. Hertil kommer en irrealis samt en aorist optativ med speciel funktion og en injunktiv til at udtrykke forbud. Tempussystemet omfatter præsens og imperfektum, to futurum- og syv aoristformer; hertil kommer perfektum samt en række infinitte verbalformer som participier og gerundiv samt absolutivum, en ubøjelig verbalform, der normalt angiver en fortidig handling i forhold til sætningens hovedverbum. Desuden har sanskrit sekundære verbalsystemer som kausativ, intensiv og desiderativ, der angiver en ønsket verbalhandling.

Et karakteristisk træk er tillige sandhi, der kendes fra alle talte sprog, men som oftest ikke tilkendegives i skriftsproget. Dette er imidlertid tilfældet på sanskrit, hvor sandhi udtrykkes i overensstemmelse med et komplekst system af faste regler.

Syntaks

De grammatiske relationer mellem sætningsled og enkeltord angives tydeligt ved bøjning, og ordstillingen er derfor næsten fri. De fleste bisætninger er relativsætninger eller indledes med konjunktioner dannet af relativstammen. Indirekte tale findes ikke. Hvad der i andre sprog ville være en bisætning, udtrykkes på sanskrit gennem participier og nominalsammensætninger. Imperfektum, perfektum og aorist anvendes som præteritum og angiver alene stilistiske forskelle. I stigende grad udtrykkes det samme ved participier, ofte med passiv vending af sætningsstrukturen.

Ordforråd. Sanskrit har gennem tiderne optaget låneord, ofte med teknisk betydning, fra bl.a. iransk, græsk og dravidisk. Hertil kommer en del prakritord. Se indoariske sprog og indoiranske sprog.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Erik Pihlkjær Hjortshøj: sanskrit i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=155499