Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

prakrit

Oprindelig forfatter EHjo Seneste forfatter Redaktionen

prakrit, (af sanskrit prākṛta 'naturlig, almindelig'), middelindoariske dialekter, der blev talt i Indien allerede fra ca. 500 f.Kr.; flere af dem blev med tiden selv litteratursprog. Prakrit, som er udviklet af et oldindoarisk dialektgrundlag, der er forskelligt fra både vedisk og sanskrit, er videreført i de nyindoariske sprog, fx hindi og bengali. De litterære prakritdialekter, der efterhånden blev stadig mere påvirket af sanskrit, omfatter oldprakrit, middelprakrit og senprakrit eller apabhramsha.

Oldprakrit

(ca. 500 f.Kr.-ca. 100 e.Kr.) er repræsenteret af tekster på pali, kong Ashokas indskrifter og dramafragmenter fra ca. 100 e.Kr. af den buddhistiske digter Ashvaghosha.

Middelprakrit

(fra ca. 200 e.Kr.) omfatter bl.a. gandhari, talt i Gandhara, og niya-prakrit, fra egnen omkring oasebyen Niya ved Silkevejen; begge sprog blev anvendt af buddhister i Centralasien. Hertil kommer paishaci, maharashtri, shauraseni, magadhi og ardhamagadhi, som er sproget i shvetambara-jainismens hellige skrifter. Maharashtri er repræsenteret ved en rig lyrisk litteratur og episk digtning; i sanskrit drama anvendes shauraseni, magadhi og sanskrit i overensstemmelse med de optrædendes sociale placering. En del buddhistiske værker er affattet på buddhistisk hybrid-sanskrit, en prakritdialekt, som er kraftigt, men mangelfuldt sanskritiseret.

Annonce

Senprakrit

(ca. 500-1000 e.Kr.) eller apabhramsha danner med sin overvejende jainistiske litteratur overgangen til de nyindoariske sprog.

Prakrit er over for oldindoarisk lydligt karakteriseret ved en restriktiv stavelsesstruktur og en række forenklinger af vokal- og konsonantsystemet, herunder en vidtgående assimilation af konsonantgrupper, hvad der bl.a. har medvirket til en udbredt homonymi og en kraftig forenkling af bøjningssystemet; eksempelvis er de oprindelige otte kasus i apabhramsha reduceret til to. Se også indoariske sprog.

Den lydlige udvikling fra oldindoarisk til prakrit har resulteret i en usædvanlig høj grad af homonymi. Således er sanskrit śakta 'duelig, i stand til', śapta 'forbandet', sattra 'offerfest', sattva 'levende væsten' og sapta 'syv' i prakrit alle blevet til satta.
typiske lydændringeroldindoariskprakritbetydning
assimilation af konsonantgrupperagni-aggi-ild
stemt aspireret klusil oftest til hmegha-mehasky
intervokaliske ustemte klusiler stemmes eller bortfalderloka-loa-folk, verden
sammenfald af vokalisk ṛ og ḷ med korte vokalergṛha-gaha-hus, bolig
diftonger monoftongerestaila-tela-olie
lang vokal forkortes foran konsonantgruppepātra-patta-skål
konsonantreduktion i forlydgrāma-gāma-landsby
sammenfald af ṣ, ś og s til hhv. s og ś i vestlige og østlige dialekterkeśa-kesa-/keśa-hår
konsonantisk r og l bevares i vestlige, men bliver til l i østlige dialekterrājārājā/lājākonge
konsonantbortfald i udlydsarpissappismeltet smør

Referér til denne tekst ved at skrive:
Erik Pihlkjær Hjortshøj: prakrit i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=144827