Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

indoariske sprog

Oprindelige forfattere AHyll og EHjo Seneste forfatter Redaktionen

Indoariske sprog. Kronologisk oversigt over sprogenes slægtskab; fuldt optrukne linjer angiver udvikling, mens stiplede linjer angiver påvirkning. Ca. 2000 f.Kr. indvandrede fra nordvest et folk, der talte vediske dialekter, til Østpunjab og området mellem floderne Sutlej og Yamuna. En af disse dialekter udgjorde grundlaget for sproget i den ældste bevarede indoariske tekst,  Rigveda, fra ca. 1200 f.Kr. De nyindoariske sprog omfatter bl.a. hindi, urdu, bengali, marathi, panjabi, gujarati, sindhi, nepali, singalesisk og romani.

Indoariske sprog. Kronologisk oversigt over sprogenes slægtskab; fuldt optrukne linjer angiver udvikling, mens stiplede linjer angiver påvirkning. Ca. 2000 f.Kr. indvandrede fra nordvest et folk, der talte vediske dialekter, til Østpunjab og området mellem floderne Sutlej og Yamuna. En af disse dialekter udgjorde grundlaget for sproget i den ældste bevarede indoariske tekst, Rigveda, fra ca. 1200 f.Kr. De nyindoariske sprog omfatter bl.a. hindi, urdu, bengali, marathi, panjabi, gujarati, sindhi, nepali, singalesisk og romani.

indoariske sprog, indiske sprog, sproggruppe, der tilhører den indoiranske sprogfamilie af den indoeuropæiske sprogæt og tales af ca. 900 mio. mennesker i især Sydasien, men pga. udvandring også i andre områder, fx Surinam, Fiji og Mauritius; hertil kommer sigøjnersproget romani. Flere indoariske sprog er officielle statssprog, således hindi i Indien, bengali i Bangladesh, nepali i Nepal, urdu i Pakistan, singalesisk i Sri Lanka og det dermed nærtbeslægtede maldivisk på Maldiverne. Hindi er tillige officielt sprog i en række indiske delstater; se Indien (sprog).

Ordet indoarisk er dannet af græsk indos 'indisk, inder' + sanskrit arya 'ædel, fortræffelig'.

Indoarisk adskiller sig fra alle andre indoeuropæiske sprog inkl. iranske ved at have bevaret de stemte aspirerede klusiler bh, dh og gh, fx vedisk bhárati over for avestisk baraiti, af indoeuropæisk *bhéreti 'han bærer'; vedisk mádhu- 'sød drik' over for avestisk maðu- 'vin', oldgræsk méthy 'vin' og dansk mjød, af indoeuropæisk *médhu- 'honning, mjød'. Karakteristisk for de indoariske sprog er endvidere en række nydannede retroflekse klusiler og en retrofleks nasal foruden en reduktion af konsonantgrupper i udlyd, hvorved kun første konsonant bevares, fx vedisk bháran over for gotisk bairands og dansk bærende.

Oldindoarisk (ca. 1200-500 f.Kr)

Indoariske sprog har siden ca. 1200 f.Kr. udviklet sig fra flekterende sprog med komplicerede bøjningssystemer til overvejende analytiske sprog, hvilket udgør den længste kontinuerlige overleveringsperiode for indoeuropæiske sprog bortset fra græsk.

Annonce

Oldindoarisk repræsenteres foruden af nogle mitanni-indiske sprogrester fra ca. 1400 f.Kr. af vedisk, det sprog, som den ældst bevarede indoariske tekst, Rigveda fra ca. 1200 f.Kr., og den øvrige vediske litteratur er affattet på, samt af dette sprogs efterfølger sanskrit fra ca. 500 f.Kr., Indiens klassiske litteratursprog.

Middelindoarisk (ca. 500 f.Kr.-1000 e.Kr.)

Middelindoarisk, der er karakteriseret ved omfattende lydlige ændringer, fx vidtgående assimilation af konsonantgrupper og en kraftig reduktion af bøjningssystemerne, omfatter bl.a. pali og prakrit, herunder apabhramsha, der danner overgang til de ældste trin af de nyindoariske sprog.

Nyindoarisk (fra ca. 1000 e.Kr.)

De nyindoariske sprog inddeles ligesom middelindoarisk i et ældre, et middel og et nyere sprogtrin (se boksen).

Skrift. Mens den arabisk-persiske skrift anvendes til urdu, sindhi og panjabi i Pakistan, har maldivisk sin egen skrift. De øvrige indoariske sprog anvender skriftsystemer, der er afledt af brahmi-skriften; således bruger hindi, marathi og nepali devanagari-skriften, gujarati en kursiv variant og panjabi i Indien den specielle gurmukhi-skrift, mens skriftsystemerne anvendt i øst af bengali og assamesisk er næsten identiske. Nærtbeslægtet hermed er oriya-skriften, der ligesom den singalesiske skrift og de dravidiske sprogs skriftsystemer er afrundede og kursive.

Lyd og tryk. De fleste nyindoariske sprog har bevaret retroflekse klusiler og stemte aspirerede klusiler; dog har singalesisk ikke aspirerede klusiler, kashmiri mangler stemte aspirerede klusiler, og i assamesisk er retroflekse klusiler faldet sammen med dentale. Tryk er normalt ikke distinktivt.

Bøjning. Nominer kan på nyindoariske sprog bøjes i singularis og pluralis. De fleste af sprogene har to køn, men nogle, fx gujarati, marathi og konkani, skelner mellem tre grammatiske køn, mens den østlige gruppe, assamesisk, bengali og oriya, ikke har grammatisk køn. Mht. kasus skelner de fleste sprog mellem en direkte kasus, der bruges om subjekt og direkte objekt, når dette sidste ikke betegner en person, og en oblik kasus, der kombineret med postpositioner udtrykker direkte objekt om personer, indirekte objekt og øvrige grammatiske relationer, som i old- og middelindoarisk blev udtrykt ved kasus.

Verbalsystemet er overvejende regelmæssigt opbygget, og de fleste former dannes analytisk ved omskrivning med et participium og en finit form af et hjælpeverbum. En nyskabelse er sammensatte verbalformer, der udtrykker aspekt og aktionsart. Verbalstammer omfatter varianterne intransitiv, transitiv og kausativ samt en senere udviklet analytisk passiv.

Syntaks. Sætningsleddenes normale rækkefølge, der er temmelig fast, er som på hindi subjekt, indirekte objekt, objekt og verbal; adverbialer står normalt enten efter subjektet eller indleder sætningen.

Ordforråd. Kernen i de nyindoariske sprogs ordforråd er ord, der er nedarvet fra middelindoarisk. Hertil kommer fra den tidligste tid en mængde låneord fra sanskrit, fx saptāh 'uge' og nagar 'by', især i sprog, der ikke som fx urdu har været domineret af islamisk kultur. Desuden findes mange låneord fra fx engelsk aspatāl 'hospital', reḍiyo 'radio', fra persisk darvāzā 'dør', dīvār 'væg, mur' og fra arabisk imārat 'bygning', kursī 'stol'.

De nyindoariske sprog kan inddeles geografisk efter sproggrupper og sprog. Antal personer, der taler sprogene, er skønsmæssigt angivet, hvor nyere optællinger savnes.

    • Romani tales af ca. 4-6 mio. sigøjnere i mere end 60 forskellige varianter, i Europa især på Balkan, i dele af Asien, USA og Australien.
  • Østlige sprog
    • Assamesisk tales af ca. 20 mio. i den indiske delstat Assam.
    • Bengali tales af ca. 215 mio. (2005) i Bangladesh og den indiske delstat West Bengal.
    • Oriya tales af ca. 33 mio. (1997), især i den indiske delstat Orissa.
    • Bihari, gruppe af sprog, der tales i den indiske delstat Bihar, bl.a. Maithili (ca. 22 mio.), magahi (ca. 10 mio.) og bhojpuri (ca. 31 mio.). Maithili og mhojpuri tales desuden af ca. 3 mio. i Nepal.
  • Indlandssprog
    • Hindi tales af ca. 350 mio. i Indien, Surinam, Mauritius og Fiji. De fleste indere, der regnes for hinditalende, har et andet indisk sprog som modersmål. Delhi-dialekten khari boli er grundlaget for standard-hindi.
    • Urdu tales af ca. 130 mio. (1995) i Pakistan og Indien.
    • Rajasthani, gruppe af sprog, der især tales i den indiske delstat Rajasthan, foruden marwari, der tales af ca. 7 mio., mewati, ahirwati, harauti, malvi og nimadi.
  • Sydlige sprog
    • Singalesisk tales af ca. 14 mio. (2000) på Sri Lanka.
    • Maldivisk eller divehi tales af over 290.000 (2000) på Maldiverne og øen Minicoy.
  • Vestlige sprog
    • Gujarati tales af ca. 46 mio. (1997) i den indiske delstat Gujarat.
    • Marathi tales af ca. 68 mio. (1997) i og omkring den indiske delstat Maharashtra.
    • Konkani tales af ca. 2 mio. i det vestlige Indien, hovedsagelig i delstaten Goa.
  • Nordvestlige sprog
    • Panjabi tales af over 90 mio. i Indien og Pakistan.
    • Lahnda tales af ca. 25 mio. i Punjab i Pakistan.
    • Sindhi tales af ca. 20 mio. i den pakistanske provins Sind og i Kutch-området i det nordvestlige Indien.
    • Pahari, gruppe af sprog; foruden nepali, der tales af ca. 17 mio. i Nepal og Myanmar (Burma) samt i de indiske delstater Sikkim og West Bengal, dogri, kumauni og garhwali, der i alt tales af over 7 mio. i den indiske delstat Uttaranchal; kumauni tales også i Nepal.
  • Dardiske sprog
    • Kashmiri tales af ca. 4,6 mio. i den indiske delstat Jammu og Kashmir samt i den pakistanske delstat Kashmir.
    • Af øvrige dardiske sprog, der tales af mindre grupper i den nordvestligste del af Indien og Pakistan, kan nævnes shina (ca. 500.000), khowar (ca. 250.000) og pashai (ca. 200.000) samt en række sprog, der tales af meget få, bl.a. dumaki, bashkarik, maiya, tirahi, torwali, wotapuri, kalasha, dameli, gawarbati, shumashti og ningalami.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Adam Hyllested, Erik Pihlkjær Hjortshøj: indoariske sprog i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=97403