Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

dardiske sprog

Oprindelige forfattere AHyll og FThie Seneste forfatter Redaktionen

dardiske sprog, sproggruppe, der omfatter ca. 15 indoariske sprog, som tales af ca. 6 mio. i bjergområderne i Kashmir, Nordpakistan og Østafghanistan. Vigtigst er kashmiri, et gammelt litteratursprog, talt af ca. 4,6 mio. i Kashmirdalen, shina og khowar, talt af hhv. ca. 500.000 og ca. 240.000 i det nordligste Pakistan, og pashai, talt af ca. 200.000 nord og øst for Kabul i Afghanistan. Det noget mindre sprog kalasha har siden 1990'erne været genstand for dansk forskning.

De dardiske sprog afviger stærkt fra de øvrige indoariske sprog og har en del iranske træk. Derfor klassificeres de undertiden som en selvstændig sproggren ved siden af indisk og iransk.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Adam Hyllested, Finn Thiesen: dardiske sprog i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=61808