Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

mellemamerikanske sprog

Oprindelig forfatter SWich Seneste forfatter Redaktionen

Mellemamerikanske sprog. Kortet viser de to sprogforbund, det mesoamerikanske og det centralamerikanske, der tilsammen udgør Mellemamerikas sprog. Grænserne følger ikke landegrænserne, da sprogforbundene har deres oprindelse i præcolumbianske kulturelle udvekslinger. Det fremgår, at områdegrænserne kan adskille sprogene inden for samme sprogæt; fx tales de fleste oto-mangue-sprog inden for det mesoamerikanske sprogforbund, dog ikke de nordligste, da disse ikke rummer de præcolumbianske fællestræk, der karakteriserer mesoamerikanske sprog.

Mellemamerikanske sprog. Kortet viser de to sprogforbund, det mesoamerikanske og det centralamerikanske, der tilsammen udgør Mellemamerikas sprog. Grænserne følger ikke landegrænserne, da sprogforbundene har deres oprindelse i præcolumbianske kulturelle udvekslinger. Det fremgår, at områdegrænserne kan adskille sprogene inden for samme sprogæt; fx tales de fleste oto-mangue-sprog inden for det mesoamerikanske sprogforbund, dog ikke de nordligste, da disse ikke rummer de præcolumbianske fællestræk, der karakteriserer mesoamerikanske sprog.

mellemamerikanske sprog, indianske sprog, der tales i Mellemamerika; sprogene opdeles i en mesoamerikansk og en centralamerikansk gruppe. Den mesoamerikanske omfatter Mexico, Guatemala, Belize, El Salvador samt det vestlige Honduras og Nicaragua, mens den centralamerikanske omfatter det østlige Honduras og Nicaragua, Costa Rica, Panama og kyststrækningerne i Colombia, Venezuela og Ecuador. I begge grupper har den kulturelle sameksistens efter den spanske erobring sat mærkbare spor, fx ved indlån af spanske konjunktioner og adverbier samt betegnelser for elementer af europæisk civilisation; den sproglige påvirkning har også været modsatrettet, jf. indlån i europæiske sprog af ord af indiansk oprindelse som chili, avocado, kakao, tomat og chokolade.

Grammatik

De indianske sprog i Mesoamerika udgør et sprogforbund, idet de ligesom fx balkansprogene udviser en række sproglige fællestræk på tværs af slægtskabsforhold. Ejerskab udtrykkes således i rækkefølgen besiddet-besidder, jf. udtrykket 'mandens hund' på quiché:

Quiché
u-ts'ī'atsih
(3.pers.)-hund(best.art.)mand
'mandens hund'

Rumlige forhold beskrives ved brug af besiddede ord for fx kropsdele, jf. da. ved bjergets fod svarende til neden for bjerget. Der er dog normalt også en enkelt præposition, som har en generel brug. Hvad rækkefølgen mellem hovedelementerne i sætninger angår, følger objektet efter verbalet. Det ubestemte pronomen er identisk med talordet 'en', hvilket også er almindeligt i europæiske sprog, fx dansk, men ingenlunde i resten af verden. En række oversættelseslån er vidt udbredt i mesoamerikanske sprog, fx ordet for 'boa' nahuatl mazā-cōātl og totonakisk hūkī'-lūwā', der begge egl. betyder 'hjorte-slange'. Talsystemet er opbygget som et tyvetalssystem med 1, 2, 3, 4, 5, 10, 20 og 400 som grundlæggende enheder. I ældre yucatekisk fortsatte talrækken med 8000 osv. op til 64 mio., alaw. Sprogenes lydsystemer udviser stor variation og rummer bl.a. ustemte l-lyde samt glottaliserede og prænasaliserede konsonanter. I oto-mangue-sprogene findes komplicerede tonesystemer.

Annonce

Centralamerika er sprogligt ikke helt så tæt forbundet som Mesoamerika, idet sprogudviklingen synes at være mere regionalt betinget. Ikke desto mindre er visse træk karakteristiske, fx er rækkefølgen besidder-besiddet oftest som på dansk: mandens hund. Stedsrelationer udtrykkes ved suffikser. Der bøjes ikke i køn, og pronominerne har ikke særlige høflighedsformer som da. 'De' over for 'du'. Verbernes tempus og aspekt udtrykkes ved endelser. Ledstillingen er SOV, dvs. at verbalet står sidst. De fleste af sprogene har efterstillet adjektiv, altså en mand god snarere end en god mand. I modsætning til de mesoamerikanske sprog skelnes der generelt mellem stemte og ustemte klusiler.

Skrift

I Amerika som helhed er det alene fra de mesoamerikanske indianske kulturer, at brugen af skrift er kendt fra tiden før europæernes komme. Oprindelsen til skrift i Mesoamerika henføres undertiden til den olmekiske kulturperiode pga. mulige skriftelementer i olmekisk ikonografi. Det tidligste eksempel på sikre skrifttegn tilhører dog den såkaldt zapotekiske skrifttradition (se zapotekere (sprog) og findes på et stenmonument fra San José Mogote i den mexicanske delstat Oaxaca; her angiver to tegn en dato i den rituelle 260-dages-kalender. Den tidlige datering 600-500 f.Kr. er dog usikker. Inden for samme tradition kendes fra Monte Albán, ligeledes i Oaxaca, fra ca. 500-400 f.Kr. steler med lidt længere indskrifter, men også af kalendarisk art. Den zapotekiske skrifttradition har sit højdepunkt omkring 200-100 f.Kr. med indskrifter, der giver mere end blot kalenderinformation.

På samme tid er der tilsyneladende uafhængigt heraf opstået et andet skriftsystem på Tehuantepectangen i det sydøstlige Mexico; det repræsenterer en tidlig form af mixe-zoque-sprogene. På La Mojarra-stelen, fundet i Veracruz i Mexico i 1986, der er en af i alt fire indskrifter med denne skrift fra 100-t. e.Kr., er der tale om et fuldtudviklet skriftsystem med en kombination af ord- og stavelsestegn.

Mayaernes hieroglyffer har deres rødder i Guatemala fra ca. 300 f.Kr. til Kristi fødsel og er overleveret i form af mere end 7000 tekster; traditionen fortsætter indtil 1600-t.

Endelig er der overleveret aztekiske og mixtekiske billedhåndskrifter fra 1500-t. med en overvejende rebusbaseret skrift.

Se også indianere (sprog), mayaer (sprog) og Mellemamerika (sprog).

De mellemamerikanske sprog grupperes i mesoamerikanske og centralamerikanske sprog. Opgørelser over, hvor mange der taler sprogene, er overvejende fra 1990 eller senere.

Mesoamerikanske sprog

  • Maya
    • Sprogætten omfatter omkring 30 sprog, der tales af ca. 4 mio.
    • Østlig maya tales især i Guatemala, bl.a. quiché (ca. 2 mio.), cakchiquel (ca. 450.000) og mam (ca. 530.000). Hertil kommer kekchí (ca. 800.000) i Belize, El Salvador og Guatemala samt tzutujil (ca. 80.000) i Guatemala.
    • Vestlig maya tales især i Mexico, bl.a. tzeltal (ca. 370.000), tzotzil (ca. 235.000), chol (ca. 145.000) og chontal (ca. 40.000); desuden i Guatemala, bl.a. jakaltekisk (ca. 50.000) og ch'orti' (ca. 30.000).
    • Yucatekisk er det største mayasprog og tales i Belize og Mexico af ca. 0,7 mio.
    • Huaxtekisk tales af ca. 130.000 i Mexico; sprogfamilien omfatter også minoritetssproget chicomuceltekisk i Guatemala.
  • Oto-mangue
    • Sprogætten omfatter omkring 40 sprog, der tales af ca. 1,7 mio.
    • Zapotekiske sprog (knap 500.000), mixtekisk (ca. 320.000), mazatekiske sprog (ca. 175.000) og chinantekiske sprog (ca. 70.000) tales i den sydlige del af Mexico.
    • Otomísprog tales af ca. 225.000 i det centrale og sydlige Mexico; udgør sammen med bl.a. mazahua (ca. 360.000) sprogfamilien oto-pame.
    • Mangue, også benævnt chorotega eller nicoya, blev tidligere talt i Costa Rica og har sammen med otomísprogene lagt navn til sprogætten.
  • Uto-aztekiske sprog
    • Denne nord- og mellemamerikanske sprogæt omfatter i Mellemamerika ca. 15 sprog, der tales af ca. 1,6 mio. i Mexico og Arizona.
    • Aztekisk eller nahuatl er det største uto-aztekiske sprog og tales af ca. 1,4 mio. i det centrale Mexico.
    • Tarahumara (ca. 65.000), yaqui-mayo (ca. 45.000), tepehuán (ca. 25.000), huichol (ca. 20.000) og pima-papago (knap 15.000) er udbredt i det nordlige og det vestlige Mexico.
  • Totonakiske sprog
    • Sprogætten omfatter totonakisk (ca. 250.000) og tepehua (ca. 8000), der tales omkring Veracruz på Mexicos golfkyst.
  • Mixe-zoque
    • Sprogætten omfatter 12 sprog, der tales af over 160.000 i den sydlige del af Mexico, heriblandt lavlandsmixe (ca. 45.000), midtlandsmixe (ca. 35.000), chiapas zoque (ca. 35.000) og sierra popoluca (ca. 25.000).
  • Hokan
    • Denne overvejende nordamerikanske sprogæt er omstridt og omfatter kun få nutidige sprog, herunder bl.a. tequistlatekisk eller oaxaca chontal (ca. 3600) i det sydlige Mexico.
  • Isolater, der tilhører det mesoamerikanske sprogforbund
    • Purépecha (ca. 120.000) tales i den sydvestlige del af Mexico.
    • Tlapanekisk (ca. 33.000), der af nogle klassificeres som et hokansprog, tales også i den sydvestlige del af Mexico.
    • Xinca, tidligere udbredt i det sydøstlige Guatemala; tales nu kun af få.

Centralamerikanske sprog

  • Arawakiske sprog
    • Sprogætten, også benævnt maipurean, omfatter ca. 80 sprog og tales især i Sydamerika. Størst i Mellemamerika er garífuna eller sort caribisk (ca. 100.000), der tales i Honduras, Guatemala, Belize og Nicaragua.
  • Chibcha
    • Sprogætten er udbredt i både Mellem- og Sydamerika og omfatter i Mellemamerika ca. 20 sprog, der tales af ca. 100.000. Det største er cuna, der tales af ca. 60.000 i Panama og Costa Rica.
  • Misumalpan
    • Sprogætten omfatter miskito (ca. 160.000) og sumo (ca. 7000), der begge tales i Nicaragua og Honduras.
  • Páez
    • Mellem- og sydamerikansk sprogæt, der i Mellemamerika omfatter sprogfamilien chocó, hvis største sprog, emberá, tales af ca. 45.000 i Panama og Colombia.
  • Jicaque
    • Østlig jicaque, også benævnt tol eller torrupan, tales endnu af ca. 8000 i Honduras og Guatemala; klassificeres undertiden som et hokansprog.
  • Lenca
    • Denne sprogæt består af de to nærtbeslægtede sprog honduransk lenca og salvadoransk lenca, der begge tales af ganske få.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Søren Wichmann: mellemamerikanske sprog i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=123896