Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

engelsk (Grammatik, udtale og ordforråd)

Oprindelige forfattere FLar og ND-N Seneste forfatter Redaktionen

Grammatik

Bøjning

I moderne engelsk spiller bøjningsendelser en beskeden rolle. Substantiver bøjes i tal og kasus, dog kun i genitiv; i begge tilfælde udtrykkes bøjningen med endelsen -s. Adjektivers og adverbiers eneste bøjningsmulighed er, at korte ord kan gradbøjes med -er og -est, fx fast, faster, fastest. Verber tempus bøjes i præteritum, der i regelmæssige verber ender på -(e)d, mens endelsen -(e)s signalerer 3. person præs. sing., fx i it smells awful.

Syntaks

1) Ledstilling: De fleste grammatiske funktioner udtrykkes i moderne engelsk med ledstilling eller grammatiske formord, dvs. betydningsafblegede småord som hjælpeverber og præpositioner. I en sætning som England gave Sweden Norway er det udelukkende ved hjælp af ordstilling, at modtageren forstår, at Sweden er indirekte objekt og dermed det modtagende land. Samme betydningsindhold kan også udtrykkes med England gave Norway to Sweden, hvor Sveriges modtagerstatus signaleres med et grammatisk formord.

2) Hjælpeverber: De centrale hjælpeverber er be, have, do og modalverbernecan, may, must, shall, will. Af disse er det betydningstomme do særegent for engelsk; det bruges i spørgende, nægtende og emfatiske sætninger som do you like it, I don't like it og I do like it. Verbet be danner passiv som i they were seen 'de blev set'. Will bruges til at udtrykke dels villighed som i I will gladly help you, dels ren fremtid som i the meeting will take place tomorrow.

Annonce

3) Præpositionsbrug: Præpositionen of bruges hyppigt som grammatisk formord til at udtrykke samme betydningsindhold som genitiv, således i the escape of the prisoner/the prisoner's escape 'fangens flugt'. Hvor der i dansk bruges genitiv, foretrækker engelsk i mange tilfælde en of-konstruktion, således i the roof of the house.

4) Problemfelter: Syntaktisk er engelsk nært beslægtet med dansk. Det betyder dog ikke, at der ikke er vigtige forskelle. Danskere har således svært ved at placere adverbialer rigtigt, fx i en sætning som I suddenly understood his objections, hvor suddenly står før verbet og dermed i en anden position end pludselig i den tilsvarende danske sætning. Danskere kan også have tendens til overforbrug af den progressive konstruktion (-ing-formen) og til at erstatte præteritum, fx i Dickens wrote many novels, med perfektum.

Udtale

Vokaler

I RP antages der normalt at være 20 vokaler. For danskere volder nogle af dem vanskeligheder ved at have en anden kvalitet end de nærmest modsvarende danske, fx i- og u-lyden i pit og put. Et særligt dansk problem består i at skelne mellem vokalerne i ordpar af typen duckdock.

Konsonanter

Denne klasse omfatter 24 lyde. Konsonanter, der ikke findes i dansk, er hæmmelydene [θ] som i thin, [z] i zero og [ʒ] i pleasure. Endvidere adskiller den engelske r-lyd sig fra den danske, ved at den artikuleres med tungespidsen. For danskere er det særlig vanskeligt at sondre mellem stemte og ustemte lukkelyde i slutningen og midten af ord, fx mellem dog og dock og mellem bigger og bicker.

Tryk og intonation

Tonegangen er kendetegnet ved større udsving end i dansk. En anden forskel er, at en tryksvag stavelse ligger i samme toneleje som nærmest foranstående trykstærke, fx Johnny telexed Mary the news, og ikke højere som i dansk, der har "omlæggermelodi", se dansk sprog. Placeringen af ordtryk kan forekomme overraskende for danskere, fx tryk på sidste led i sammensætninger som absent-minded og prime minister og på første led af sammensatte substantiver som feedback, make-up og layout. Engelsk sætningstryk har "morserytme", som opstår ved, at de trykstærke stavelser adskilles af omtrent lige store tidsintervaller. I en sætning som wouldn't it be perfectly sweet of her? gælder dette således stavelserne would, per- og sweet.

Ordforråd

Orddannelse

I engelsk foregår den stort set efter de samme principper som i dansk, dvs. hovedsagelig ved afledning og sammensætning. Eksempler kan være ord med præfiks og/eller suffiks som misjudge, sadness, uncritical og sammensatte ord af forskellige ordklasser, fx motorway, overdue og backdate.

Funktionel forandring

Særlig karakteristisk for engelsk er, at ord har let ved at skifte ordklasse. Fx kan table bruges som et verbum som i to table a motion 'at fremlægge et forslag', og også motion lader sig anvende således, som i to motion to the waiter 'at give signal til tjeneren'.

Beslægtet ordforråd

Danskeres tilegnelse af engelsk lettes ved, at en stor del af ordforrådet er beslægtet i de to sprog. Ord som say, take, tree, station, sister, good, man får de praktisk taget foræret. Der er dog også mange lumske ord; fx betyder actual ikke 'aktuel', men 'virkelig', og eventually ikke 'eventuelt', men 'til sidst'.

Læs mereom udbredelsen af engelsk, varianter og standardengelsk, normer for udtale, det engelske sprogs historie og engelsk i Danmark.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Fritz Larsen, Niels Davidsen-Nielsen: engelsk (Grammatik, udtale og ordforråd) i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 13. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=70868