Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

vestaustronesiske sprog

Oprindelige forfattere AHyll og Hovd Seneste forfatter Redaktionen

vestaustronesiske sprog, sprogfamilie inden for de austronesiske sprog; omfatter de malajiske og de filippinske sproggrupper og tales i Filippinerne, det meste af Indonesien, i Malaysia og på Madagaskar, Guam og Belau. Det er omstridt, om yapesisk, der tales på øen Yap i Mikronesien, er et vestaustronesisk eller østaustronesisk sprog. Flere af de vestaustronesiske sprog er gamle kultursprog, fx malajisk og javanesisk.

De vestaustronesiske sprog er hovedsagelig agglutinerende og kendetegnet ved en fri ledstilling. Substantivernes grammatiske funktion markeres ved præpositioner. Verbalformerne har et omfattende afledningssystem, der udtrykker forskellige aspekter ved en handling, jf. følgende afledninger af den malagassiske verbalrod (s)asa 'vaske':

manasa'vasker nogen/noget'
nanasa'vasket nogen/noget'
misasa'vasker sig selv'
mifanasa'vasker hinanden'
mampanasa'får nogen til at vaske'
sasana'bliver vasket (af nogen)'
nosasana'blev vasket (af nogen)'
anasana'bliver vasket (med noget)'
fanasana'vask'

Flertal af både substantiver og verber udtrykkes hovedsagelig ved reduplikation af hele eller dele af ord, fx malajisk kereta 'bil' og kereta-kereta 'biler'. De nationale standardsprog i Indonesien og Malaysia er mht. ordbøjning og sætningsstruktur påvirket af forenklede pidginsprog, opr. handelssprog i Sydøstasien.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Adam Hyllested, Even Hovdhaugen: vestaustronesiske sprog i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 26. februar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=179614