Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

tyrkiske sprog

Oprindelige forfattere AHyll og ET-K Seneste forfatter Redaktionen

Tyrkiske sprog breder sig over et vældigt område fra Litauen og Polen i NV og Cypern i SV til det nordøstlige Sibiriens tyndt befolkede egne, hvor der bl.a. tales jakutisk. De tyrkiske sprogs store spredning skyldes især folkevandringer udløst af mongolernes erobringstogter i 1200-1400-t., da tyrkisktalende nomader blev fordrevet fra deres hjemstavn i Centralasien.

Tyrkiske sprog breder sig over et vældigt område fra Litauen og Polen i NV og Cypern i SV til det nordøstlige Sibiriens tyndt befolkede egne, hvor der bl.a. tales jakutisk. De tyrkiske sprogs store spredning skyldes især folkevandringer udløst af mongolernes erobringstogter i 1200-1400-t., da tyrkisktalende nomader blev fordrevet fra deres hjemstavn i Centralasien.

tyrkiske sprog, turko-tatariske sprog, sprogfamilie med ca. 30 sprog; henregnes oftest til den altaiske sprogæt sammen med mongolske og tungusiske sprog samt måske koreansk. De tyrkiske sprog tales af knap 150 mio. i et bredt bælte fra Østsibirien over Centralasien og Iran til Balkanområdet; hertil kommer det næsten uddøde sprog karaimsk i Litauen og Polen.

Historie

Det antages, at det tyrkiske ursprog har sit oprindelsessted i det vestlige og centrale Sibirien og området syd herfor. De tyrkiske sprogs historie opdeles i fire perioder:

Ældre tyrkiske sprog (ca. 700-1200). De tidligste kilder er fra 700-t. og stammer fra Orkhondalen ved floden Jenisej i det nuværende Mongoliet. De var skrevet med runer på steler, som det i 1896 lykkedes den danske sprogforsker Vilhelm Thomsen at tyde.

Annonce

Middeltyrkiske sprog (ca. 1200-1500). I denne periode udbredtes de tyrkiske sprog af osmannerne. Dokumenter fra perioden udviser begyndende sproglig variation med elementer fra forskellige tyrkiske sprog, men har stadig mange fællestræk. Middeltyrkiske sprog er bl.a. volgabulgarsk, oldkiptjakisk, tjagataisk og oldosmannisk.

Nyere tyrkiske sprog (ca. 1500-1800). Mongolernes tidligere erobringer medførte en opløsning af gamle sproggrænser, og nye grupper opstod, bl.a. middel- og senosmannisk, aserbajdsjansk samt volgatyrkisk. Inddelingen er stort set uændret siden da.

Moderne tyrkiske sprog (ca. 1900- ). Mange af de tyrkiske sprog har først fået skriftsprog i begyndelsen af 1900-t. Frem til 1991 skrev flest med det kyrilliske alfabet, tyrkisk dog med det latinske, uygurisk og khalajisk med det arabiske alfabet og kirgisisk med kinesisk skrift. Efter Sovjetunionens opløsning er flere sprog overgået til det latinske alfabet, fx aserbajdsjansk (1991), turkmensk (1993) og usbekisk (1993).

De ældste tyrkiske tekster er de oldoghuziske indskrifter fra 719-735 e.Kr. på de såkaldte Orkhonsteler, fem 1,90-3,75 m høje monolitter, rejst ca. 47 n.br., 102 ø.lgd., nær Jenisej-flodens løb i Mongoliet; stedet anses i dag for de tyrkiske folks urhjemstavn. Stelerne, som kendes fra europæiske rejseberetninger fra første halvdel af 1700-t., blev tydet af den danske sprogforsker Vilhelm Thomsen i 1893. Runealfabetet, som blev brugt i senere tekster fra Østturkestan og Mongoliet, repræsenterer et overgangsstadium fra et syllabisk til et fonetisk alfabet. Alfabetets 38-40 tegn stammer fra aramæisk, men har tillægstegn for vokaler.

280792.801.png

Denne indskrift, gengivet efter Atlas der Alterthümer der Mongolei (1899), er fra Tonyukukmonumentet, fundet 48 n.br. 107 ø.lgd. nær Bain Čokto langs Tola-flodens øvre løb i Mongoliet. Stelen er rejst 720 e.Kr. for den tyrkiske statsmand og hærfører Tonyukuk, som beretter om de to første tyrkiske khaner. Indskriften, der læses fra højre mod venstre, oppefra og ned, og markerer tekstens begyndelse med en pilfigur, er formentlig indhugget, før stelen er rejst. Den viste tekst findes på stelens vestside og fortsætter på syd-, øst- og nordsiden. Her er de første 4½ linje af indskriften translittereret og oversat.

Translitteration:

linje 1:

Bilgä Tońuquq bän özüm Tabγač iliŋä qïllintim. Türk bodun Tabγačqa körür ärti.

linje 2:

Türk bodun qanīn bulmayin tabγačda adrïltï, qanlantï. Qanīn qodup Tabγačqa yana ičikdi. Täŋri anča temis ärinč: qan bertim;

linje 3:

qanïŋin qodup ičikdiŋ. Ičikdük üčün täŋri ölütmis ärinč. Türk bodun ölti, alqïntï, yoq boltï. Türk sir bodun yerintä

linje 4:

bod qalmadï. Ïda tašda qalmisī qubranïp yeti yüz boltï. Ekī ülügī atlïγ ärti, bir ülügi yadaγ ärti. Yeti yüz kisīg

linje 5:

uduzuγma uluγī šad ärti. Yaγ(γ)ïl tidi. Yaγmisī bän ärtim, Bilgä Tońuquq.

Oversættelse:

linje 1:

Jeg selv, Bilgä Tonyukuk, er født i Kina. Det tyrkiske folk var (dengang) underkastet Kina.

linje 2:

Uden at have fundet sin khan skiltes det tyrkiske folk fra det kinesiske og fik en khan. De forkastede (dog snart) deres khan og underkastede sig igen Kina. Himlen måtte da have talt som følger: "Jeg gav jer en khan;"

linje 3:

"men I forkastede ham og lod jer atter underkaste." Som straf for dette lod Himlen dem dræbe. Det tyrkiske folk blev dræbt, ødelagt og tilintetgjort. I det tyrkiske sir-folks land

linje 4:

var der ikke længere nogen gruppe mennesker tilbage. De, som var tilbage i skove og vildnis, samlede sig, og deres tal var syvhundrede. To (tredje-)dele var til hest, en (tredje-)del var til fods. Den som anførte de syvhundrede,

linje 5:

var en stor šad. "Følg mig", sagde han. Jeg, Bilgä Tonyukuk, fulgte ham.

Lydforhold

Et vigtigt fællestræk for alle tyrkiske sprog er vokalharmoni; se tyrkisk. Karakteristisk er desuden den enkle stavelsesstruktur, der ikke tillader tre konsonanter eller flere i stavelsesinitial stilling. I alle tyrkiske sprog, især østtyrkiske sprog som jakutisk og tuvinsk, ses en tendens til betoning af ords sidste stavelse.

Grammatik

De tyrkiske sprog er agglutinerende med hyppig brug af bøjningsendelser og suffikser, mens præ- og infikser forekommer sjældent. I de fleste sprog er der 5-7 kasus; køn kendes ikke. Sprogene er typiske SOV-sprog, dvs. med ledstillingsrækkefølgen subjekt—objekt—verbum.

Ordforråd

Sprogene er leksikalsk meget nært beslægtede; fx er talordene 1-10 indbyrdes forståelige på alle tyrkiske sprog. De ældste kilder udviser mange arabiske, persiske og kinesiske låneord, fx aserbajdsjansk hamam 'bad' af arab. hamam, tyrk. şeker 'sukker' af pers. šekar og kasakh. tjaj 'te' af kin. tcha. Senere perioder har bragt et mongolsk islæt, fx jakutisk ulaang 'rød' af mongolsk ulaan, jf. navnet på Mongoliets hovedstad Ulan Bator 'den røde helt'. I 1900-t. var den russiske indflydelse stærk indtil 1990, jf. vestkiptjakisk oros 'russer' af russ. russkij.

Tyrkiske sprog

Klassifikationen af de tyrkiske sprog er usikker, fordi senere kontakt mellem sprogene har nærmet de nordøstlige sprog til de nordvestlige og sydøstlige.

Nordvestlige sprog (kiptjakiske sprog)

  • Kasakhisk tales af ca. 9 mio., heraf 6 mio. i Kasakhstan, hvor det er officielt sprog, over 1 mio. i den kinesiske provins Xinjiang, ca. 800.000 i Usbekistan, over 600.000 i Rusland, ca. 180.000 i Mongoliet og mindre grupper spredt i den tidligere Sovjetunion.
  • Tatarisk tales af ca. 6 mio. i Tatarstan, Basjkortostan og Sibirien; dertil kommer ca. 300.000 i Usbekistan, ca. 100.000 i Ukraine og mindre immigrantsamfund i USA. I Finland taler ca. 1000 endnu tatarisk.
  • Kirgisisk tales af ca. 3,1 mio. i Kirgisistan, Usbekistan og Xinjiang.
  • Basjkirisk tales af knap 2 mio. (2001) i Basjkortostan vest for Ural.
  • Krimtatarisk tales af ca. 460.000, heraf ca. 200.000 i Usbekistan, hvortil krimtatarerne blev deporteret efter 2. Verdenskrig, og af yderligere ca. 200.000 hjemvendte fra Krimhalvøen. Dertil kommer ca. 35.000 i Kirgisistan, ca. 22.000 i Rumænien og ca. 6000 i Bulgarien.
  • Karakalpakisk tales af ca. 400.000 i den vestlige del af Usbekistan, fortrinsvis syd for Aralsøen.
  • Kumykisk tales af ca. 280.000 i Dagestan i Østkaukasus, hvor det tillige fungerer som lingua franca, og af ganske få i Kasakhstan.
  • Karatjajisk-balkarisk, der af nogle regnes for to selvstændige sprog, tales af i alt ca. 245.000 i Karatjajevo-Tjerkessien og Kabardino-Balkarien i Nordvestkaukasus.
  • Nogajisk tales af ca. 70.000 ud af en etnisk gruppe på ca. 75.000 i Dagestan i Kaukasus.
  • Karaimsk tales af under 500 i Litauen og Polen.

Sydvestlige sprog (oghuziske sprog)

  • Tyrkisk er officielt sprog i Tyrkiet, hvor det tales af ca. 55 mio., og Cypern, hvor det tales af ca. 200.000; derudover tales det af ca. 1 mio. i Bulgarien, ca. 450.000 i Irak, ca. 80.000 i Makedonien, ca. 30.000 i den NØ-græske region Thrakien, ca. 23.000 i Rumænien, ca. 20.000 i Kosovo og mindre grupper i Usbekistan, hvortil kommer betydelige immigrantsamfund i Australien (ca. 40.000) og Vesteuropa, bl.a. Tyskland (2 mio.).
  • Aserbajdsjansk tales af ca. 30 mio., heraf skønsmæssigt 20 mio. i NV-Iran, ca. 6 mio. (1996) i Aserbajdsjan, hvor det er officielt sprog, ca. 500.000 i Irak, ca. 335.000 (1996) i Rusland, ca. 300.000 (1996) i Georgien, ca. 160.000 i Armenien, ca. 90.000 (1996) i Kasakhstan, ca. 45.000 (1996) i Usbekistan og ca. 33.000 (1996) i Turkmenistan samt mindre grupper i Afghanistan.
  • Turkmensk tales af ca. 3,5 mio. i Turkmenistan, ca. 2 mio. i Iran og ca. 500.000 i Afghanistan.
  • Kashgai eller qashqai, der er nært beslægtet med aserbajdsjansk, tales af ca. 1 mio. i det sydvestlige Iran.
  • Afshar, der af mange anses for en aserbajdsjansk dialekt, tales af ca. 290.000 i Iran og ca. 5000 i Afghanistan.
  • Gagausisk tales af ca. 200.000 især omkring byen Comrat i det sydlige Moldova, men også i Bulgarien, Rumænien og Ukraine.

Sydøstlige sprog (uyguriske sprog, tjagatajiske sprog)

  • Usbekisk tales af ca. 20 mio., heraf ca. 16 mio. i Usbekistan, hvor det er officielt sprog, ca. 1,5 mio. i det nordlige Afghanistan, ca. 1,5 mio. i Tadsjikistan, ca. 600.000 i Kirgisistan, ca. 350.000 i Kasakhstan, ca. 350.000 i Turkmenistan og ca. 5000 i Xinjiang.
  • Uygurisk eller uighurisk tales af ca. 8 mio., heraf over 7 mio. i Xinjiang og ca. 245.000 i Kasakhstan samt mindre grupper i Kirgisistan og Usbekistan.
  • Salarisk, der ofte anses for en uygurisk dialekt, tales af ca. 60.000 (2002) af en muslimsk folkegruppe på ca. 115.000 i den kinesiske provins Qinghai.
  • Sarı yugur tales af ca. 2600 (1999) ud af en etnisk gruppe på ca. 6000 (2000) i Gansuprovinsen i Centralkina.

Nordøstlige sprog (sibiriske sprog)

  • Jakutisk tales af ca. 400.000, heraf ca. 365.000 (1998) i Sakha-Jakutien.
  • Tuvinsk eller uriankhai tales af ca. 200.000 (1998) i den russiske republik Tuva, ca. 6000 (1998) i Mongoliet og ganske få i Kina.
  • Ojrotisk eller altaisk tales af ca. 50.000 (2000) i den Gorno-Altajske Republik i russisk Centralasien.
  • Khakassisk, tidligere kaldet abakan eller jenisejtyrkisk, tales af ca. 65.000 i Khakassien i Centralsibirien.
  • Sjorisk, der er nært beslægtet med khakassisk, tales af ca. 9000 langs floden Jenisej i Centralsibirien. Dialekten tjulymsk anses undertiden for et selvstændigt sprog.
  • Dolgansk, der af mange regnes for en dialekt af jakutisk, tales af ca. 5000 i Dolgano-Nenetsien i det nordligste Sibirien.
  • Tofalarisk tales af ganske få i Tofalarien nær Irkutsk.

Tjuvasjisk

  • Tjuvasjisk tales af ca. 1,8 mio. i Tjuvasjien øst for Volga.

Khalajisk

  • Khalajisk tales af ca. 42.000 (2000) i det vestlige Iran.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Adam Hyllested, Erik Thau-Knudsen: tyrkiske sprog i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=175720