Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

nilo-sahariske sprog

Oprindelige forfattere AHyll og TorA Seneste forfatter Redaktionen

Nilo-sahariske sprog.

Nilo-sahariske sprog.

nilo-sahariske sprog, en af det afrikanske kontinents fire sprogætter. Nilo-saharisk omfatter ca. 160 sprog, som tales af i alt ca. 35 mio. i områder fra det sydlige Egypten i nord til det nordlige Tanzania i syd og fra det vestlige Etiopien i øst til Mali i vest. At disse sprog udgør en sprogæt, blev foreslået af den amerikanske sprogforsker Joseph H. Greenberg i 1963 og er i dag alment accepteret, selvom der stadig er tale om en hypotese, bl.a. fordi mange af sprogene endnu er stort set ubeskrevne.

Lyd

Nilo-saharisk er en stærkt heterogen sprogæt, men adskillige træk genfindes i mange af dens sprogfamilier, fx det fonetiske kendetegn "fremskudt tungerod", som danner grundlag for vokalharmoni. Mange sprog i den nilotiske sprogfamilie har ca. 20 konsonanter, som hverken omfatter s eller andre hæmmelyde, mens mange centralsudanske sprog har ca. 40 konsonanter, herunder bl.a. implosive, labiovelære og prænasalerede lukkelyde. De fleste hidtil undersøgte nilo-sahariske sprog har vist sig at være tonesprog; antallet af distinktive tonehøjder varierer mellem to og fire.

Grammatik

Sprogenes morfologi varierer meget. Således har substantiverne i de centralsudanske sprog stort set ingen numerusbøjning, mens bøjningen i de nilotiske sprog er kompleks; fx bøjes substantiver i dinka dels ved ændring af vokalkvaliteten: sing. mìir, plur. miæ̀ær 'giraf', dels ved toneændring: sing. tòonj, plur. tôonj 'krukke'. Et udbredt træk er, at der i verberne skelnes mellem bevægelse væk fra og hen imod den talende, fx i det centralsudanske sprog moru 'gå ud' over for ē-fù 'komme ud'. Også syntaktisk ses stor variation, bl.a. mht. ledstilling. Se også Afrika (sprog).

Annonce

    Nilo-sahariske sprog

    Den nilo-sahariske sprogæt inddeles i syv sprogfamilier. Hvor årstal mangler, er antallet af personer, der taler sprogene, baseret på et skøn.

  • Chari-nil

    Centralsudanske sprog

    • Lugbara tales af ca. 1,6 mio. i Uganda og Den Demokratiske Republik Congo. Den ugandiske dialekt aringa (ca. 0,6 mio.) regnes undertiden for et selvstændigt sprog.
    • Mangbetu tales af ca. 650.000 i den nordlige del af Den Demokratiske Republik Congo.
    • Lendu tales af ca. 750.000 i Den Demokratiske Republik Congo.
    • Ngambai tales af ca. 750.000 (1999) i SV-Tchad.
    • Logo tales af ca. 210.000 i Den Demokratiske Republik Congo og Sudan.
    • Madi tales af ca. 200.000 i Uganda og Sudan.
    • Sar tales af ca. 185.000 (1993) i det sydlige Tchad og bruges desuden som lingua franca i området.
    • Goulai tales af ca. 165.000 (1995) i det sydlige Tchad.
    • Bilala tales af ca. 135.000 (1993) i Tchad.
    • Mbai tales af ca. 90.000 (1996) i det sydlige Tchad og Den Centralafrikanske Republik.

    Østsudanske sprog

    • Nilotiske sprog er den største sproggruppe inden for de nilo-sahariske sprog, se tekstramme til nilotiske sprog.
    • Nubisk omfatter fire nulevende sprog i det sydlige Egypten og det nordlige Sudan; de største er nobiin (ca. 500.000, 1996) og kenzi-dongola-wi (ca. 280.000, 1996). Oldnubisk, der blev talt af ca. 500-1400, er videreført i nobiin.
    • Surma er fællesbetegnelsen for sprogene me'en, murle, didinga og majang mfl., der tales i Etiopien og Sudan (ca. 180.000).
    • Tama omfatter sprogene tama, merarit, sungor og kibet, der tales af i alt ca. 160.000 i Tchad og Sudan.
    • Daju er fællesbetegnelsen for en række dialekter eller sprog, der tales af i alt ca. 260.000 i Sudan og Tchad.
    • Nera tales af ca. 80.000 (2001) i det vestlige Eritrea.
    • Jebel omfatter tre små eller uddøde sprog i Sudan samt gaam, der også kaldes tabi eller ingassana (ca. 70.000, 2001).
    • Nyimang er fællesbetegnelsen for sprogene ama og afitti i det centrale Sudan (i alt 25.000-40.000).
    • Temein omfatter tre små sprog, der tales af ca. 10.000 i det centrale Sudan.
    • Kuliak er fællesbetegnelsen for tre små sprog i det østlige Uganda; tales især af ældre personer, mens yngre taler det nilotiske sprog karimojong.
    • Berta eller beni shangul tales af 150.000 (1998) i Etiopien og Sudan.
    • Kunama eller baza tales af ca. 107.000 (2001) i Eritrea.
  • Fur
      Fur tales af ca. 500.000 i det vestlige Sudan, mens amdang og mimi tales af hhv. ca. 40.000 (2000) og nogle få tusinde i det østlige Tchad.
  • Koman
      Omfatter sprogene komo, uduk, kwama og shita, der tales i grænseområderne mellem Etiopien og Sudan af i alt ca. 45.000.
  • Gumuz
      Tales af ca. 160.000 (1998) i grænseområderne mellem Etiopien og Sudan; blev tidligere regnet for et komansprog, men klassificeres nu som en selvstændig sprogfamilie.
  • Maba
    • Maba tales af ca. 250.000 (1999) i det østlige Tchad.
    • Masalit tales af ca. 250.000 i Sudan og det østlige Tchad.
    • Runga tales af ca. 45.000 (1996) i grænseområderne mellem Tchad og Den Centralafrikanske Republik.
    • Karanga tales af ca. 10.000 (1999) i det østlige Tchad.
  • Sahariske sprog
    • Kanuri tales af ca. 4 mio. i Bornu Province i NØ-Nigeria samt tilgrænsende dele af Niger, Tchad og Cameroun.
    • Daza tales af ca. 280.000 i Tchad (1993) og ca. 30.000 i Niger (1998).
    • Zaghawa tales af ca. 185.000 i Sudan, Niger, Tchad og Libyen.
    • Kanembu tales af ca. 390.000 (1993) NØ for Tchadsøen i Tchad og Niger.
    • Teda tales af ca. 45.000 (1998) i ørkenområder i NØ-Tchad, Niger og Libyen; de fleste er tosprogede i teda og arabisk.
  • Songhai
      Tales af ca. 3 mio. i SV-Niger, SØ-Mali, Nigeria, Burkina Faso og Benin. De tre dialekter djerma eller zarma (ca. 2,2 mio., 1998), songhai (ca. 740.000 (1999) og dendi (ca. 30.000, 2000) regnes undertiden for selvstændige sprog.
  • Meroitisk
      Nordsudansk oldtidssprog, hvis tilhørsforhold til den nilo-sahariske sprogæt er omdiskuteret.
  • Referér til denne tekst ved at skrive:
    Adam Hyllested, Torben Andersen: nilo-sahariske sprog i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=131999