Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

niger-kordofanske sprog

Oprindelige forfattere AHyll og RTE Seneste forfatter Redaktionen

Niger-kordofanske sprog

Niger-kordofanske sprog

/@api/deki/files/21159/=ud_a_198758.mp3?revision=2

niger-kordofanske sprog, niger-kongo-sprog, den største af de afrikanske sprogætter. De over 1000 niger-kordofanske sprog tales af over 650 mio. i et sammenhængende område fra Senegal i vest til Kenya i øst og Sydafrika i syd. Sprogætten blev først foreslået af den amerikanske sprogforsker Joseph H. Greenberg i hans The Languages of Africa (1963). De historisk-komparative metoder, der er kendt fra den indoeuropæiske sprogforskning, har kun i nogen grad været anvendt inden for de enkelte grene og praktisk talt ikke mellem dem.

Grammatik

De niger-kordofanske sprogfamilier er indbyrdes meget forskellige. Et særtræk er de mellem 10 og 25 nominalklasser, der kan sammenlignes med de grammatiske køn i dansk og udtrykkes med etymologisk beslægtede præfikser eller suffikser i alle sprogfamilier undtagen mande-sprogene, der ikke har nominalklasser. Der findes fx en særlig klasse for ord, der betegner væsker; denne klasse er ofte markeret med et m, jf. swahili m-aji 'vand' og m-aziwa 'mælk' samt fulani ndiya-m 'vand' og kosa-m 'mælk'.

I visse niger-kordofanske sprog er et hyppigt træk serialisering, dvs. at flere verber uden konjunktion er fælles om ét subjekt, og at tempus og aspekt markeres i alle verbalformer, fx akan for 'han/hun kom med bordet':

Annonce

Grammatik
Odepononobaae
3.pers.-tage-fortidbordbestemt formkomme-fortid

I bantusprog er kun det første af sætningens verber markeret.

Lyd

De niger-kordofanske sprog er også fonologisk set indbyrdes meget forskellige, men visse træk er karakteristiske, fx vokalharmoni og nasalvokaler. De fleste sprog er tonesprog med 2-3 distinktive toner, men også fire- og femtonesprog findes. Se også Afrika (sprog).

Niger-kordofanske sprog

Den niger-kordofanske sprogæt omfatter 10 sprogfamilier og mere end 1000 sprog; derfor er kun de største sprog nævnt. Hvor årstal mangler, er det antal personer, der taler sprogene, baseret på et skøn.

  • Kordofanske sprog
      De ca. 30 sprog, hvoraf de største er tegali og kadugli, tales af i alt knap 200.000 i bjergområdet Dar Nuba i det centrale Sudan.
  • Mande
      De ca. 25 sprog tales af ca. 15 mio. i store dele af Vestafrika. De største er bambara (ca. 3 mio.) i Mali, Senegal, Elfenbenskysten og Gambia, diula (ca. 2,5 mio.) i Elfenbenskysten, Burkina Faso og Mali, mende (over 1,3 mio. i Sierra Leone, 1989, og ca. 20.000 i Liberia, 1991), soninke (over 1,1 mio.) især i Mali samt malinke, også kaldet mandingo eller mandinka (mere end 1 mio., 1991) især i Mali og Senegal.
  • Vestatlantiske sprog
      De knap 50 sprog tales af over 30 mio. i Vestafrika og omfatter bl.a. fulani, wolof, balanta og mandyak; se vestatlantiske sprog.
  • Dogon
      Sproget tales af ca. 600.000 (1995) i Mali og Burkina Faso; tidligere regnet for gursprog, men nu en selvstændig sprogfamilie.
  • Ijoide sprog
      De syv sprog, hvoraf de største er ijo og defaka, tales af ca. 1,8 mio. (1991) i det sydlige Nigeria og blev tidligere regnet for kwasprog.
  • Kru
      De ca. 25 sprog tales af ca. 2 mio. i Sydliberia og Elfenbenskysten; bl.a. bete og dida mod øst og bassa, grebo, klao, guere og krahn mod vest.
  • Gur
      De ca. 85 sprog tales af 10-15 mio. i Vestafrika. De største er moore eller moré (ca. 4,5 mio., 1995) i Burkina Faso og senufo (ca. 2,4 mio., 1993) i Elfenbenskysten, Mali, Burkina Faso og Ghana.
  • Adamawa-ubangi
      De fleste af de ca. 100 sprog i Centralafrika tales af ganske få. Blandt de største er ngbandi (ca. 210.000, 1989) i Den Demokratiske Republik Congo og det beslægtede kreolsprog sango (ca. 350.000; lingua franca for ca. 5 mio., 1995) i Den Centralafrikanske Republik, zande (ca. 1,1 mio.) i Den Demokratiske Republik Congo, Sudan og Den Centralafrikanske Republik, banda (ca. 685.000, 1996) og gbaya (ca. 65.000, 1996), begge i Den Centralafrikanske Republik.
  • Kwa
      De ca. 40 sprog tales af skønsmæssigt ca. 15 mio. i Vestafrika og omfatter dels nyo-sproggruppen med akan eller twi (ca. 7 mio., 1995) i Ghana, baule (over 2,1 mio., 1993) i Elfenbenskysten og ga eller ga-adangme-krobo (ca. 1,3 mio.) i Ghana, dels venstrebredsprogene med ewe (ca. 2,5 mio., 1991) i Ghana og Togo samt fon eller fon-gbe (over 1,3 mio., 1991) i Benin og Togo.
  • Benue-kongo
      De 10 sproggrupper med mere end 700 sprog fra Togo i NV til Sydafrika i syd omfatter over halvdelen af alle niger-kordofansk-talende. Blandt de største grupper er defoide sprog med bl.a. yoruba (ca. 20 mio., 1993) især i Nigeria, men også i Benin og Togo, igboide sprog med bl.a. igbo eller ibo (ca. 17 mio., 1995) i SØ-Nigeria, samt cross river-sprog med bl.a. efik (ca. 5 mio.) i SØ-Nigeria og SV-Cameroun og ibibio (ca. 3,2 mio., 1991) i SØ-Nigeria.Den største gruppe er de mere end 500 bantoide sprog, der tales af over 60 mio. Gruppen består bl.a. af en del mindre sprog som tiv (ca. 2,2 mio.) i Nigeria, men den helt overvejende del af sprogene er bantu-sprog:
      • swahili eller kiswahili er modersmål for ca. 5 mio. og anvendes som lingua franca af knap 40 mio. i det meste af Centralafrika;
      • nguni er fællesbetegnelsen for sprogene zulu (ca. 9,1 mio.), xhosa (ca. 6,9 mio.), ndebele (ca. 2 mio.) og swazi (ca. 1,7 mio.), der tales i den sydlige del af Afrika;
      • kinyarwanda-urundi er fællesbetegnelsen for sprogene rwanda (ca. 9,3 mio.) og rundi (ca. 6 mio., 1995), der tales i især hhv. Rwanda og Burundi.
      Hertil kommer shona (ca. 8 mio., 1995) i Zimbabwe, Zambia, Mozambique og Malawi, luba eller chiluba (ca. 7,8 mio., 1991) i Den Demokratiske Republik Congo, kikuyu eller gikuyu (ca. 5,3 mio., 1994) i Kenya, nyanja eller chewa (ca. 5 mio., 1993) i bl.a. Malawi og Zambia, sukuma (ca. 5 mio., 1993) i Tanzania, sotho eller sesotho (ca. 4,2 mio., 1995) i Sydafrika og Lesotho, makhuwa (over 4 mio., 1996) i Mozambique, tswana eller setswana (knap 4 mio.) især i Sydafrika og Botswana, umbundu og kimbundu (hhv. ca. 4 og 3 mio., 1995) i Angola, kongo eller kikongo (ca. 3,2 mio., 1991 i Congo (Brazzaville), Angola og Den Demokratiske Republik Congo, tsonga (ca. 3,2 mio.) i Sydafrika, Mozambique og Swaziland, ganda eller luganda (over 3 mio., 1991) især i Uganda, kamba (ca. 2,4 mio., 1989) i Kenya, bemba (over 2 mio.) især i Zambia, lingala (ca. 2 mio.) især i Den Demokratiske Republik Congo og chokwe (ca. 1 mio., 1991) i Angola og Den Demokratiske Republik Congo.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Adam Hyllested, Rolf Theil: niger-kordofanske sprog i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=131883