sprogfunktioner

Sprogfunktioner, de opgaver, sproget løser for sprogbrugeren. Sprogets funktioner udgør ikke en på forhånd velordnet klasse, bl.a. fordi de afhænger af de konkrete situationer, sproget bruges i. Det er omdiskuteret, om man skal lægge mest vægt på sprogets rolle som bærer af tankeindhold eller som redskab for interaktion. Selve spørgsmålet om funktioner er dog væsentligt ved at forskyde vægten fra traditionelt fokus på sprog som redskab for logisk tænkning til kommunikativ interaktion, bl.a. fordi alle sproglige udsagn har karakter af talehandlinger, mens ikke alle kan forstås som afbildninger af tankeindhold. Sprogets funktion som bærer af information er derfor indlejret i dets funktion som redskab for interaktion.

Sprogfunktioner kan fx opdeles efter deres kommunikative orientering mod afsender (symptomfunktion), modtager (signalfunktion) og omverden (fremstillingsfunktion), jf. K. Bühlers Sprachtheorie (1934). Opdelingen kan bl.a. bruges til at belyse forskelle mellem fx følelsesudbrud, reklameslogans og videnskabelige udsagn. En mere kompleks opdeling med tilføjelse af den fatiske, den metasproglige og den poetiske funktion er foreslået af Roman Jakobson. Sprogfunktioner beror således generelt ikke på egenskaber ved sproget, men på egenskaber ved den interaktion, der formidles. Se også sprog.